Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Target indikeres 15 pct. højere efter opløftende indtjeningsprognose

1/3 13:24

Target indikeres 14,9 pct. højere i formarkedet, efter at den amerikanske supermarkedskæde har leveret en bedre end ventet indtjeningsprognose.

For det nye regnskabsår venter Target en vækst i den justerede indtjening på en høj encifret procentsats. Her ventede analytikerne ifølge Bloomberg News en negativ vækst på 2 pct.

Target venter, at salget i år vil stige med en lav til midt encifret procentsats. Her ventede analytikerne en vækst på 2 pct.

I fjerde kvartal steg det sammenlignelige salg med 8,9 pct., hvor analytikerne havde sat næsen op efter 10,4 pct.

Driftsindtjeningen målt på EBITDA er øget 14 pct. i kvartalet til 2,81 mia. dollar, hvilket er over analytikerkonsensus på 2,54 mia. dollar.

Den justerede indtjening per aktie er landet på 3,19 dollar sammenlignet med analytikerprognosen på 2,88 dollar.

I det igangværende første kvartal venter supermarkedskæden en gunstig margin i historisk perspektiv, men den ventes at blive under niveauet fra første kvartal 2021 på 9,8 pct.


.\\˙ MarketWire