Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 24 Maj kl 15.00 Læs mere her

Fynske Bank FY: Indtjeningen hjulpet af lavere nedskrivningsbehov

3/3 16:10

Fynske Bank ser faldende indtjening i 2022 efter et 2021, der blandt andet var hjulpet af tilbageførsler af nedskrivninger.

Nettorenteindtægterne falder med 5,4 mio. kr. i 2021 i forhold til 2020. Renteindtægter af udlån falder med 10,1 mio. kr. primært som følge af faldende udlånsrentesatser.

Netto gebyr- og provisionsindtægter eksklusive udbytte er i 2021 øget med 13,3 mio. kr. i forhold til 2020. De øgede gebyrindtægter kan primært henføres til stor aktivitet inden for boligfinansiering samt stor aktivitet på investeringsområdet

Der realiseres således en samlet netto rente- og gebyrindtægt på 257,9 mio. kr. i forhold til 249,4 mio. kr. i 2020.

Nedskrivningerne på udlån og tilgodehavender udgør i 2021 en tilbageførsel på 23,2 mio. kr. inkl. ovennævnte tillæg mod en udgift på 15,2 mio. kr. i 2020.

- Effekten covid-19 har ikke materialiseret sig i udlånsporteføljen. Boniteten er fortsat stærk og den gennemsnitlige bonitet på bankens kunder har også i 2021 vist en positiv udvikling, skriver Fynske Bank.

Årets resultat før skat blev på 74,1 mio. kr. mod et resultat på 42,7 mio. kr. i 2020.

Fremgangen tilskrives et højere aktivitetsniveau, større positive kursreguleringer samt et lavere nedskrivningsbehov end ventet.

I det igangværende regnskabsår venter Fynske Bank et resultat før skat i niveauet 40-50 mio. kr.

Nedskrivningerne forventes at udgøre en udgift, men som følge af en forventning om fortsat gode konjunkturer ses fortsat lave nedskrivninger. Kursreguleringerne ventes realiseret på et lavere niveau i 2022 end i 2021, skriver banken.

Tabel over Fynske Banks årsregnskab for 2021:

Mio. kr.
FY 2021
FY 2020
Netto rente/gebyrindtægter
257,9
249,4
Nedskrivninger på udlån/tilgodehavender
-23,2
15,2
Resultat før skat
74,1
42,7
Nettoresultat
64,336,1
Udbytte per aktie (kr.)
2,8262
1,58

Fynske Banks forventninger til 2022:

Mio. kr.
Ved FY 2021

Resultat før skat
40-50

.\\˙ MarketWire