Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mærsk: Fransk storkonkurrent næsten fordoblede omsætningen i Q4 - GENT

7/3 06:35

A.P.Møller-Mærsks franske konkurrent CMA CGM næsten fordoblede sin omsætning i fjerde kvartal, og det betød en nær syvdobling af bundlinjen.

Omsætningen steg nemlig med mere end 91 pct. til 17,53 mia. dollar i de sidste tre måneder af 2021, mens der blot stod 9,17 mia. dollar på toplinjen i samme periode af 2020.

På den baggrund steg driftsresultatet, EBITDA, med knap 270 pct. til 8,24 mia. dollar fra 2,23 mia. dollar, mens driftsmarginen endte på 47 pct. mod 24 pct. i de sidste tre måneder af 2020.

Nettoresultatet for fjerde kvartal sidste år blev på 6,71 mia. dollar mod 1,00 mia. dollar året før.

Isoleret set leverede shippingforretningen et omsætningsløft på 100 pct. til 14,23 mia. dollar i fjerde kvartal. Den fragtede volumen faldt dog 4,3 pct. i de samme tre måneder til 5,44 mio. 20-fods-conatainere. EBITDA gik fra 2,06 til 7,96 mia. dollar, hvorved driftsmarginen steg til 55,9 pct. fra 29,0 pct.

- Drevet af ekstremt stærke efterspørgselsforhold leverede vi fremragende resultater i 2021. I denne periode har vi investeret massivt i vores industrielle aktiver for at støtte vores kunder i deres logistiske udfordringer, udtaler Rodolphe Saadé, topchef i CMA CGM, i regnskabet.

For hele 2021 voksede salget med 78 pct. til 55,98 mia. dollar, mens driftsresultatet øgedes med 278 pct. til 23,10 mia. dollar, og nettoresultatet blev løftet fra 1,76 mia. dollar til 17,89 mia. dollar.

- I 2022 vil vi fortsætte vores transformation omkring vores to søjler, transport og logistik, og accelerere vores energiomstilling.

I 2021 investerede det franske containerrederi omtrent 10 mia. dollar i sin forretning, mens det ventes, at det vil vokse til 14 mia. dollar i 2022 blandt andet via tre allerede annoncerede overtagelser af Fenix Marine Services terminal, Ingram CLS og Colis Privé.

- Spændinger i globale forsyningskæder har fortsat tynget den globale flådes effektive kapacitet og koncernens drift siden starten af 2022. Som følge heraf har koncernen yderligere øget sin flådekapacitet, hedder det.

.\\˙ MarketWire