Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mærsk/Sea-Intelligence: Tonnageskat gav stor konkurrencefordel i 2021

15/3 12:19

Shipping-selskabers mulighed for at falde ind under den særlige kategori for tonnageskat er ofte heftigt diskuteret - herhjemme i særlig grad med fokus på transport- og logistikkæmpen Mærsk.

Og i 2021 hentede det lyseblå selskab sammen med et par store konkurrenter, der også er tonnagebeskattede, en stor konkurrencefordel ud af det, fordi indtjeningen røg kraftigt i vejret med de heftigt stigende fragtrater.

Sådan lyder det fra analysehuset Sea-Intelligence, der har kigget på årsregnskaberne fra Mærsk, tyske Hapag-Lloyd, franske CMA CGM, israelske Zim og amerikanske Matson.

De tre førstnævnte - nogle af de største aktører i verden - er alle tonnagebeskattede, mens de to sidste betaler almindelig selskabsskat.

Og i 2021 gav det ifølge Sea Intelligence en stor fordel for de tre første. Analysehuset har således regnet sig frem til en ekstra skatteregning på 953 mio. dollar for Zim sidste år og 229 mio. dollar for Matson - sammenlignet med, hvis de havde haft samme ordning som de tre andre.

- En anden måde at anskue det på er at beregne, hvor meget ekstra skat per tyvefodscontainer (teu), der betales, når indtjeningen stiger med 100 dollar per teu. Forskellen er meget tydelig. For de tre store rederier stiger beskatningen med 0,30-1,80 dollar per teu, hver gang indtjeningen stiger 100 dollar per teu, skriver Sea-Intelligence.

- For Zim og Matson er stigningen i skatten henholdsvis 18 og 26 dollar per teu, når indtjeningen stiger 100 dollar per teu, fortsætter analysehuset.

Tonnagebeskatningen betyder, at selskaberne i stedet for almindelig selskabsskat betaler en fast skat per ton afskibet tonnage.

Det betyder dog også, at selskaberne - selv hvis de skulle have underskud - er underlagt skattebetalinger.

.\\˙ MarketWire