Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Maersk Supply Service får kontrakt på opsætning af havvindmøller

29/3 09:02

Maersk Supply Service skal levere en ny type af fartøj til opsætning af vindmøller til Empire Offshore Wind, der er et joint venture mellem Equinor og BP. Møllerne skal bruges til vindprojektet Empire 1 og 2, der ligger ud for Long Island-kysten i USA.

Det meddeler selskabet, der er en del af A.P Møller-Mærsk, tirsdag morgen.

- Med underskrivelsen af denne kontrakt med Equinor og BP, er vi klar til at investere i Maersk Supply Services første vindinstallations-fartøj og cementere Maersk Supply Service som en offshore-vind leverandør. Offshore-vind fortsætter med at spille en stadig vigtigere rolle for Maersk Supply Service - både flydende og bundfast, udtaler Steen S. Karstensen, der er administrerende direktør i Maersk Suppy Service.

Arbejdet på den nye type af fartøj vil efter planen blive sat i gang i fjerde kvartal 2022 og det ventes leveret i 2025.

Maersk Supply Service har siden 2019 arbejdet på konceptet, der ifølge selskabet er 30 pct. mere effektivt til at opsætte havvindmøller end traditionelle jack-up rigge.

Til at stå for transport og logistik i den nye aftale med Empire Offshore Wind, har Maersk Supply Service indgået en aftale med amerikanske Kirby Offshore Wind.

.\\˙ MarketWire