Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 24 Maj kl 15.00 Læs mere her

Danske Bank/Credit Suisse: Kursmål løftes 20 pct. til 120 kr.

1/4 09:54

Danske Banks kursmål er hævet til 120 kr. fra 100 kr. af finanshuset Credit Suisse, der ser medvind fra de stigende renter.

Det fremgår af en analyse fra det schweiziske finanshus, der gentager anbefalingen "neutral".

Credit Suisse indregner nu rentestigninger på 75 basispoint i sine prognoser. På den baggrund løftes estimaterne for Danske Banks nettorenteindtægter med 10-11 pct. for 2023 og 2024.

Danske ser større fordele ved rentestigningerne end andre nordiske banker på grund af de forskellige realkreditmarkeder, banken opererer i.

Finanshuset fremhæver blandt andet det danske realkreditmarked, hvor finansieringsomkostningerne føres videre over på kunderne. Til sammenligningen er forholdet mere implicit i det svenske marked, hvor en fuld overførsel af omkostningerne til kunden er mere usandsynlig.

Credit Suisse hæver forventningerne til indtjeningen i 2023 og 2024 med 14-16 pct.

- Vi mener, at der er begrænset potentiale givet de nuværende værdiansættelsesniveauer sammenlignet med vores kursmål, skriver Credit Suisse.

Danske Bank-aktien ligger fredag formiddag med en stigning på 2,2 pct. i 115,10 kr.

.\\˙ MarketWire