Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Ørsted køber 80 pct. af Salamander-projekt for flydende havvind

6/4 10:15

Ørsted er gået med i et joint venture-selskab for flydende vindenergi, som blev etableret af Simply Blue Group og Subsea 7.

Det er det såkaldte Salamander-projekt, der ifølge den danske energikoncernen "er et trædestensprojekt inden for flydende havvind." Projektet ligger ud for Skotlands østkyst.

Salamander skal give den skotske forsyningskæde en tidlig mulighed for kapacitetsudvikling, før større ScotWind-projekter går i gang, oplyser Ørsted.

- Projektet vil gøre brug af de nyeste, innovative flydende havvindteknologier til at understøtte den omkostningsreduktion og læring, der er nødvendig for den kommercielle udbredelse af flydende havvind, skriver Ørsted i en pressemeddelelse.

Ørsted får en andel på 80 pct. af projektet som Simply Blue Groups nyeste joint venturepartner ved siden af minoritetspartneren Subsea 7.

Simply Blue Group er en irsk udvikler af flydende havvind, bølgeenergi og akvakultursystemer med lav miljøpåvirkning.

.\\˙ MarketWire