Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

JPMorgan taber over en halv milliard dollar på russiske aktiver

13/4 13:44

Den amerikanske storbank JPMorgan har vinket farvel til over en halv milliard dollar, der var bundet op på russiske aktiviteter.

I alt lyder tabet på 524 mio. dollar, fremgår det af regnskabet for første kvartal offentliggjort onsdag.

Det skyldes sanktioner mod Rusland og rammer investeringsarmen hos banken. JPMorgan har ligesom utallige andre vestlige selskaber besluttet at forlade Rusland som følge af landets invasion af Ukraine.

Også den samlede indtjening var højere end ventet, men overskuddet var ramt i første kvartal, når man sammenligner med analytikernes forventninger.

Indtjeningen endte på 31,59 mia. dollar, mens analytikere havde forudset 31,44 mia. dollar, viser estimater fra Bloomberg

På bundlinjen hentede banken et overskud på 8,28 mia. dollar mod en forventning om 8,54 mia. dollar.

- Der er markante geopolitiske og økonomiske udfordringer forude som følge af høj inflation, udfordringer i forsyningskæderne og krigen i Ukraine, siger topchef Jamie Dimon ifølge Bloomberg.

JPMorgan er den største bank i USA, og regnskabet fra banken er med til at skyde gang i dette kvartals regnskabssæson fra den anden side af Atlanten.

Aktien falder 1,2 pct. i formarkedet.

.\\˙ MarketWire