Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Demant/CEO: Corona og tilbagekaldelse ramte implantater hårdt - NY

27/4 08:59

Demant har besluttet sig for at skille sig af med et forretningsområde, som ellers længe har været kategoriseret som strategisk vigtigt udadtil.

Men implantatforretningen, som det danske selskab i årevis har investeret tungt i og også hentet pæn vækst i, er de seneste år blevet udsat for yderligere modvind i tillæg til i forvejen hårde regulatoriske krav, og derfor har Demant nu valgt at fokusere anderledes.

Oticon Medical, som datterselskabet, der indeholder både benforankrede løsninger og cochlear-implantater, hedder, skal sælges til australske Cochlear for 850 mio. kr.

- Det er sådan en strategisk gennemgang, som man af og til må lave. Først coronapandemien og siden tilbagekaldelsen af produkter har gjort, at vi har tabt tid, og samtidig er kravene for at deltage i implantatmarkedet stadigt stigende, siger Søren Nielsen, der er administrerende direktør hos Demant, til MarketWire.

Han henviser dermed til, at Oticon Medical i oktober sidste år måtte tilbagekalde en række cochlear-implantater af typen Neuro Zti på grund af funktionsfejl og samtidig stoppe salget af nye produkter.

Dermed - og gennem coronapandemien, der skabte store køer i hospitalsvæsenet verden over - er Demant dog blevet sat yderligere tilbage, og derfor har den seneste strategisk gennemgang peget på, at både det danske selskab og dets implantatkunder vil være bedre tjent med et frasalg til Cochlear, der er verdens største selskab på området.

- Med de ressourcer, der skal til, og den tid, det kræver at gøre Demant til en globalt førende spiller, er det ikke længere realistisk inden for en rimelig tidsramme og rimelige økonomiske rammer, siger Søren Nielsen.

- Vi kunne gøre meget godt, men ikke blive en førende spiller, fortsætter han.

.\\˙ MarketWire