Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Boeing-aktien falder efter skuffende omsætning og høje udgifter

27/4 13:53

Flyproducenten Boeing bliver sendt ned i det amerikanske formarked med 3 pct., efter at selskabets regnskab for første kvartal viste en væsentligt mindre omsætning end ventet. Samtidig tynger store omkostninger, hvor selskabet kunne rapportere om ekstraudgifter på 312 mio. dollar.

Nettoomsætningen endte på 13,99 mia. dollar. Her havde analytikerne ifølge konsensusestimater indsamlet af Bloomberg ventet 15,94 mia. dollar.

Navnlig omsætningen fra Forsvar, Rum- og Sikkerhedsdivisionen skuffede, da toplinjen herfra landede på 5,48 mia. dollar mod ventet 6,84 mia. dollar. Det var 24 pct. lavere end ved samme kvartal sidste år.

Boeing kunne i sit regnskab rapportere om stigende omkostninger og problemer med flaskehalse i divisionen.

Omsætningen fra selskabets kommercielle flyvninger faldt 2,5 pct. fra sidste år og lød i første kvartal på 4,16 mia. Her var på forhånd ventet 4,78 mia. dollar.

De frie pengestrømme fra driften landede også betydeligt lavere end ventet og lød på negative 3,22 mia. dollar mod ventet minus 2,61 mia. dollar.

På bundlinjen lød underskuddet per aktie på 2,75 dollar mod et tab på 1,53 dollar per aktie samme kvartal sidste år.

- Trods pres på vores forsvars- og kommercielle programmer, er vi på vej mod at kunne generere et positivt cashflow i 2022, lyder det blandt andet i regnskabet.

.\\˙ MarketWire