Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Danske Bank vil rette ind efter nye påbud i sag om gældsinddrivelse-NY

27/4 14:52

Finanstilsynet har den 25. april givet Danske Bank fire nye påbud i sagen om Danske Banks gældsinddrivelse.

Blandt andet påbydes Danske Bank at sikre, at kunder der ikke længere har restgæld i banken, får indberettet korrekte data om deres gældsforhold til Skatteforvaltningen.

Derudover skal banken oplyse de øvrige kunder, som forventes at skulle have nedskrevet deres restgæld, om at de forventeligt får indberettet en forkert gæld til Skatteforvaltningen.

Og banken påbydes at sikre, at de kunder, der forventeligt skal have nedskrevet deres restgæld også inden for rimelig tid kan få et estimat over deres restgæld.

Banken tager påbuddene til efterretning og oplyser, at den allerede indberetter til Skattestyrelsen hurtigst muligt, ligesom der er udsendt brev til om mulige fejl i årsopgørelser til berørte kunder i marts.

Banken vil desuden etablere en ny proces, så kunder efter anmodning kan få et estimat over deres aktuelle gæld. Kommer der mange henvendelser er der dog risiko for, at banken ikke vil kunne svare kunderne inden for 14 dage, oplyser banken.

Endelig imødekommer Danske Bank et sidste påbud, der drejer sig om, at banken skal tydeliggøre information på sin hjemmeside.

- Jeg vil gerne gentage, at det er og har været vores hensigt at kommunikere transparent, og for at undgå eventuelle misforståelser har vi allerede opdateret informationen på vores hjemmeside, siger Peter Rostrup-Nielsen, der har ansvar for at håndtere Danske Banks problemstillinger i gældsinddrivelsessagen,


.\\˙ MarketWire