Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Råvarer: Oliepriserne fortsætter største prisfald i fem uger

10/5 07:17

Oliepriserne fortsætter den nedadgående tendens tirsdag morgen, da EU mildner sine foreslåede sanktioner mod russisk råolieeksport samtidig med, at bekymringer om den økonomiske vækst fortsat tynger stemningen på markedet.

Tirsdagens dyk forlænger olieprisernes største fald siden marts, efter både Brent-olie og WTI-olie tog det største daglige procentvise fald mandag.

Det skriver Bloomberg News.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster tirsdag morgen 104,15 dollar mod 107,62 dollar mandag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 101,37 dollar mod 104,49 dollar mandag eftermiddag.

I sidste uge blev oliepriserne sat i vejret, efter at EU-Kommissionen foreslog en trinvis embargo på russisk olie.

Godkendelsen er nu blevet forsinket grundet anmodninger fra østeuropæiske medlemsstater om undtagelser og lettelser, og forhandlingerne om en sjette sanktionspakke fortsætter.

- Det er tydeligt at EU-medlemmerne kæmper med at nå til enighed, hvilket tyder på, at vi kan komme til at se en yderligere udvanding af den foreslåede pakke, lyder det fra Warren Patterson, der er råvarestrateg hos ING Groep i Singapore, til Reuters.

Derudover er den stædige corona-genopblussen i Kina med til at øge volatiliteten, skriver Bloomberg News.

Seneste data viser, at Kinas eksportvækst er på det svageste i næsten to år ifølge Reuters, da landet forlænger sine stramme nedlukninger for at bremse spredningen af coronavirusset.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld torsdag morgen 1864,29 dollar mod 1860,65 dollar onsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire