Topdanmark er for dyr til opkøb nu siger Sampo-formand - NY
18/5 14:00
Topdanmark er prissat for højt til, at finske Sampo vil købe selskabet lige nu.
Det siger Sampos bestyrelsesformand, Björn Wahlroos, på et aktionærmøde onsdag ifølge Bloomberg News.
Dermed følger han den linje, som Sampos topchef, Thorbjörn Magnussen, lagde tidligere på måneden. Her påpegede direktøren, at Topdanmarks aktiekurs var for høj.
En aktie i Topdanmark ligger onsdag uændret i 378 kr.
Ifølge data fra Bloomberg ejer Sampo 48,3 pct. af aktierne i Topdanmark og 49,4 pct. af stemmerne i den danske forsikringskoncern
.\\˙ MarketWire