Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Lundbeck Q2: Slår konsensus over hele linjen


114728 ProInvestorNEWS 16/8 2023 08:14
Oversigt

16.8.2023 07.43 • MarketWire •

Lundbeck klarede sig bedre end ventet af analytikerne i andet kvartal, både når man måler på både toplinjen og driften.

Det viser regnskabet for perioden, der er offentliggjort onsdag morgen.

Lundbeck omsatte i april, maj og juni for 4938 mio. kr. mod ventet 4829 mio. kr. blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet og beregnet af Visible Alpha før regnskabet.

I andet kvartal 2022 omsatte Lundbeck for 4475 mio. kr.

Det justerede driftsresultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) landede i første kvartal på 1493 mio. kr. mod ventet 1235 mio. kr. blandt analytikerne. Det samlede EBITDA blev 1334 mio. kr. mod ventet 1220 mio. kr. og 1049 mio. kr. i andet kvartal sidste år.

Driftsresultatet (EBIT) blev 840 mio. kr. mod analytikerkonsensus om 756 mio. kr. og et resultat på 622 mio. kr. i andet kvartal sidste år.

På bundlinjen fik Lundbeck et nettooverskud på 600 mio. kr. mod estimeret 545 mio. kr. af analytikerne og et overskud på 505 mio. kr. i andet kvartal 2022.

.\˙ MarketWire



16/8 2023 08:18 ProInvestorNEWS 0114729



Lundbeck opjusterer forventningerne til 2023 i forbindelse med regnskabet for andet kvartal onsdag morgen.

Der ventes der nu en omsætning på 19,5-20,1 mia. kr. og et justeret driftsresultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) på 5,2-5,6 mia. kr.

Tidligere var forventningen en omsætning på 19,4-20,0 mia. kr. og et justeret driftsresultat (EBITDA) på 5,1-5,5 mia. kr.

Inden regnskabet for andet kvartal ventede analytikerne ifølge estimater indsamlet og beregnet af Visible Alpha for Lundbeck en omsætning på 19,8 mia. kr. og et justeret driftsresultat (EBITDA) på 5,3 mia. kr. i 2023.

.\˙ MarketWire



16/8 2023 10:11 ProInvestorNEWS 0114736



Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet

Lundbeck har leveret det ventede gode resultat og opjustering på resultatet, som ligger en anelse over konsensus



De seneste kvartaler har Lundbeck guidet forsigtigt og senere opjusteret

I hovedsagen har det på regnskabsdagen ikke haft nogen større positiv kurseffekt

Det skyldes, at konsensus blandt analytikere har ligget højere eller på niveau med opjusteringerne og at Lundbeck har været forsigtige for senere at kunne opjustere

Denne gang er det lidt anderledes

Lundbeck opjusterer omsætningsforventningerne til 19,5-20,1. Midtpunktet rammer tæt på konsensus på 19,8-19,9

Samtidig løftes forventningerne til EBITDA til 5,4 (5,2-5,6) og det ligger ca. 100 mio. over konsensus

Den gode udvikling drives i halvåret af de strategiske brands, som viser en vækst på 18 %

Væksten er først og fremmest drevet af Rexulti og en fordobling i salget af Vyepti, som begynder at fylde "en hel del" og udgør 11,4 % af de strategiske brands



16/8 2023 13:37 ProInvestorNEWS 0114746



Lundbeck har onsdag morgen afleveret regnskab for andet kvartal. Her er hovedpunkterne fra regnskabet:

* Lundbeck leverede bedre end ventet med alle hovedtallene for andet kvartal, hvor både omsætning, drift og bundlinje slog markedets forventninger.

* De fire strategiske nøgleprodukter endte samlet set helt som ventet med salget i kvartalet, men der var udsving i de enkelte brands. Vyepti og Abilify Maintena overraskede således positivt, mens både Rexulti og Brintellix/Trintellix skuffede en smule.

* For hele året opjusterer Lundbeck forventningerne til både omsætningen og driften, så der nu ventes et salg på 19,5-20,1 mia. kr. og et justeret driftsresultat (EBITDA) på 5,2-5,6 mia. kr. For omsætningen er midtpunktet dermed helt på linje med konsensus blandt analytikerne inden regnskabet, mens midtpunktet af Lundbecks driftsprognose er omtrent 100 mio. kr. over konsensus.

* En del af forklaringen på den noget stærkere end ventede drift i andet kvartal og første halvår er ifølge Lundbecks afgående topchef, Deborah Dunsire, at en række tunge omkostninger vil lande i andet halvår, hvor den post dermed vil være tungere belastet end i første halvår.

* I regnskabet fremgår det desuden også, at Deborah Dunsire slutter i selskabet med udgangen af august og erstattes af Charl van Zyl den 1. september. I juni lød meddelelsen, at skiftet ville ske senest den 1. oktober.

Tabel over Lundbecks regnskab for andet kvartal:
Mio. kr.
Q2 '23:
Q2 '23(e):
Q2 '22:
FY '23(e):
FY '22:
Omsætning
4938
4829
4475
19.848
18.246
- Abilify Maintena
799
781
716
3193
2964
- Brintellix/Trintellix
1079
1108
1061
4471
4277
- Vyepti
406
379
220
1591
1004
- Rexulti
1075
1092
940
4432
3890
- Cipralex/Lexapro
536
531 572
2195
2360
- Sabril
114
127
170
462
426
Justeret EBITDA
1493
1235
N/A
5315
N/A
EBITDA 1334
1220
1049
5099
4663
EBIT 840
756
622
3213
2852
Nettoresultat
600
545
505
2289
1916

(e) = gennemsnitsestimater fra 11 analysehuse indsamlet og beregnet af Visible Alpha for Lundbeck inden regnskabet.

Lundbecks forventninger til 2023:
Mia. kr.
Ved Q2 '23:
Ved Q1 '23:
Ved FY '22:
Omsætning
19,5-20,1
19,4-20,0
19,4-20,0
Just EBITDA
5,2-5,6
5,1-5,5
4,8-5,2 (ikke justeret)

.\˙ MarketWire



TRÅDOVERSIGT