Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Danske Bank: Renter og US-lettelse får aktien til at lette


110741 ProInvestorNEWS 22/2 2023 07:37
Oversigt

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnett

Det seneste årti har været udfordrende for Danske Bank og sine aktionærer. De seneste 6 måneder har det været helt anderledes

Danske Bank aktien har ligesom banken haft det vanskeligt det seneste årti

Estland sagen har klæbet til banken på samme tid som lave og faldende renter har udhulet rentemarginalen

(For) høje omkostninger, lav vækst og en ventende amerikansk finansiel sanktion har gjort livet afkastsurt for Danske Bank aktionærerne

De seneste 6 måneder har udviklingen været helt anderledes

Udslagsgivende har først og fremmest været at Danske Bank aktien igen er blevet "investerbar".

Når et selskab har en amerikansk retssag hængende over hovedet, er der mange investorer, som holder sig væk

Den forhindring blev fjernet, da banken i efteråret endelig kunne sætte det store økonomiske punktum for Estland sagen i relation til USA i det mindste med en udgift på mere end 2 mia. USD.

Vi ved endnu ikke om der kan komme nogle mindre forhindringer, men den store knast er blevet ryddet af vejen

Udover reduktionen af den finansielle risiko har de stigende renter og også givet medvind til aktien og indtjeningen i 2022

Som det i øvrigt har været tilfældet med mange andre danske bankaktier

Danske Bank har også hjulpet udviklingen på vej ved i forbindelse med den amerikanske afgørelse at bekræfte 2023 forventningerne om en egenkapitalforrentning på 8,5-9 % og "i den øvre ende af intervallet"



Optimistiske Investorer løber i forvejen



De bedre tider har endnu ikke i fuldt omfang været tydelig i bankens indtjening, men det kommer, tænker investorerne, som sædvanen tro er løbet i forvejen. Hvis Danske Bank varigt kan levere bedre resultater og begynde at ane konkurrenternes profitabilitet, vil aktiekursen over de kommende år nærme sig den bogførte egenkapital, som ultimo 2023 med den forventede indtjening ligger over 200. Egenkapitalforrentning og ikke mindst forventninger hertil leder kurs/indre værdi. På samme måde som aktiekursen har afspejlet 5 % ROE og været prissat til 50 % af den bogførte egenkapital, vil investorerne, hvis indtjeningen viser sig varigt at skifte til et meget højere niveau, lade aktiekursen følge profitabiliteten. De seneste 6 måneder er der sket mere end de seneste mange år tilsammen, og investorerne håber uvisheden og ørkenvandringen er forbi


Figur 1: Kursudvikling, Danske Bank vs OMX C25, 6 måneder

Kilde: Nordnet

DANSKE.CO




TRÅDOVERSIGT