Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Danske Bank opjusterer forventningerne


114133 ProInvestorNEWS 21/7 2023 08:14
Oversigt

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet

Danske Bank opjusterer forventningerne. Det skyldes ikke mindst lavere end forventede tab


Danske Bank har aflagt et kvartalsregnskab, som for kvartalet flugter med forventningerne på bundlinjen eller er en anelse bedre end ventet

Indtjening fra forsikring samt en hensættelse til en swap trækker resultatet ned

Stigende renter og rentemarginal trækker som forventet tallet op

Samtidig viser tab på kunder sig at udvikle sig væsentlig bedre end ventet

Danske Bank har i sin 2023 forventninger modelleret, men ikke individualiseret tab på op til 2,5 mia. Det tal bliver nu sat ned til op til 1,5 mia. og er en del af forklaringen på opjusteringen

For 2. kvartal specifikt var nettotab på kunder minus 175 mio. eller en tilbageførsel. For halvåret er der en tilbageførsel på 28 mio. 1. kvartal bragte et tab på 147 mio.

Egenkapitalforrentningen er på 12 %

Danske Bank vil udlodde 59 % af nettoresultatet i udbytte, svarende til 7 DKK



Lidt bedre end ventet



Danske Bank har aflagt et fornuftigt og lidt bedre end ventet regnskab, som på trods af "skønhedspletter" viser en udvikling i den rigtige retning. Tabene er lavere end ventet, og 1,5 mia. i hensættelser for helåret virker om en indbygget buffer til en yderligere positiv præcisering. Danske Bank er stadig noget bagefter konkurrenterne, men de kan ane deres langsigtede målsætning om en ROE på 13 %


Figur: Oversigt over egenkapitalforrenting, Skandinaviske storbanker

Kilde: Bankernes regnskaber + egen tilvirkning

DANSKE.CO




21/7 2023 08:22 ProInvestorNEWS 3114134



Danske Bank opjusterer forventningerne

21/7 07:35

Danske Bank opjusterer forventningerne til 2023. Det fremgår af regnskabet for andet kvartal, som banken er kommet med fredag morgen.

Danske Bank ser nu et overskud på 18,5-20,5 mia. kr. mod før 16,5-18,5 mia. kr.

Omkostningerne ventes fortsat at lande i niveauet 25-25,5 mia. kr.

- Nettorenteindtægterne forventes at stige på baggrund af centralbankernes annoncerede rentestigninger og vores forretningsmæssige momentum, mens nettogebyrindtægterne forventes at være lavere end niveauet i 2022, skriver Danske Bank.

Handelsindtægterne forventes at være påvirket af et tab på 0,8 mia. kr. under anden totalindkomst som følge af afviklingen af en valutaswap relateret til salget af bankens privatkundeforretning i Norge, som er betinget af myndighedernes godkendelse.

Indtjeningen fra forsikringsaktiviteter forventes at være under det normaliserede niveau som følge af negative værdiansættelser og et højere skadesniveau, fremgår det videre af meddelelsen.

.\˙ MarketWire



21/7 2023 08:23 ProInvestorNEWS 3114135



Danske Bank udbetaler milliarder til aktionærer

21/7 07:52

Danske Bank er klar til at udlodde milliarder til aktionærerne efter et solidt resultat i første halvår.

Banken vil sende 59 pct. af periodens overskud tilbage i lommerne på aktionærerne, hvilket svarer til 7 kr. per aktie.

- Danske Banks udbyttepolitik er uændret, og det er fortsat vores ambition at udbetale 40-60 pct. af årets resultat. Danske Bank har fortsat et solidt kapitalgrundlag og en stærk likviditetsposition, og det er fortsat bestyrelsens hensigt at følge bankens politik for udlodning af kapital, skriver banken i sit regnskab fredag morgen.

Udbyttet vil blive udbetalt den 26. juli 2023 med ex-udbyttedato den 24. juli 2023.

Danske Bank havde i første halvår et overskud på 10,2 mia. kr. Det svarer derfor til, at der bliver sendt lidt over 6 mia. kr. tilbage til aktionærerne.


.\˙ MarketWire



21/7 2023 09:25 ProInvestorNEWS 3114140



Aktien i Danske Bank kan sendes op på opjustering og udbytte, mener Sydbank

21/7 08:21

Danske Bank opjusterer sine forventninger til 2023, og det kan smitte positivt af på aktien fredag. Det vurderer Mikkel Emil Jensen, senioranalytiker i Sydbank, oven på Danske Banks regnskab for andet kvartal.

- Aktien kan godt stige en smule på opjusteringen, der er lidt bedre end ventet, samt udbyttet på 7 kr., siger Mikkel Emil Jensen til MarketWire.

- Udbyttet på 7 kr. per aktie flugter med Sydbank estimater, og det Danske Bank havde meddelt i forbindelse med sin strategiopdatering med cirka 60 pct. af indtægterne for første halvår, tilføjer han.

Det lå dog i kortene, at Danske Bank skulle opjustere forventningerne og følge med strømmen af opjusteringer, der den seneste tid er kommet fra en række danske banker. Men opjusteringen på 18,5-20,5 mia. kr. er dog større end markedets forventning på 19 mia. kr., men indenfor spændet, vurderer senioranalytikeren.

- Regnskabet er stærkt med nettorenteindtægter, der er bedre end ventet. Nedskrivningerne er i andet kvartal en indtægtspost og også et vidnesbyrd om rigtig stærk kreditkvalitet, tilføjer han.

Selv om regnskabet er positivt, er der enkelte poster, der stikker ud ifølge Mikkel Emil Jensen.

- Der er enkelte ting, der skuffer lidt. Gebyrindtægterne der er lidt lavere samt modposten på 700 mio. kr. fra hensættelsen i forbindelse med salget af forretningen i Norge, men korrigeres tallene for det, så matcher indtægter rigtig fint med det, som der var forventet, siger han.

.\˙ MarketWire



21/7 2023 10:40 ProInvestorNEWS 2114141



Danske Bank tager førertrøjen i C25 efter hård start

21/7 10:17

Danske Banks aktie er efter en start i rødt kommet til hægterne fredag, hvor bankaktien tårner øverst i det danske C25-indeks.

Et indledningsvist fald på 1,9 pct. er efter lidt over en times handel ændret til et plus på 1,6 pct. til en kurs på 165,25 kr.

Den i første omgang kølige modtagelse kan skyldes en række engangsposter, der skal justeres for, foruden enkelte skuffelser i regnskabet, mener Martin Munk, der er senioraktierådgiver i Jyske Bank.

Han peger samtidig på bankens opjustering af forventningerne til overskuddet og det udloddede udbytte som rampe for aktiekursen.

- Forventningerne for 2023 er positive, og der opjusteres til et niveau, der ligger over konsensus, så estimater skal lidt op på den baggrund, siger han til MarketWire.

- Kombineret med at vi får et udbytte en spids over, hvad vi havde forventet, er det nogle af de ting, der trækker op, fortsætter han.

Danske Bank ser nu i 2023 et resultat efter skat på 18,5-20,5 mia. kr., hvor der tidligere var ventet 16,5-18,5 mia. kr.

Her var konsensus i markedet ifølge Martin Munk et overskud på 19,1 mia. kr. Med den nye prognose kan der derfor være baggrund for et løft af analytikernes estimater i omegnen af 5 pct., vurderer han.

Dertil har banken udloddet 7 kr. per aktie til aktionærerne, svarende til en udbetaling på lidt over 6 mia. kr.

Danske Banks regnskab var i det store hele bedre, end analytikere adspurgt af banken havde ventet. Nettorenteindtægterne, handelsindtægterne og ikke mindst bundlinjen landede alle over konsensus.

Omvendt landede nettogebyrindtægterne ikke helt som ventet, ligesom at forventningerne til de samlede indtægter heller ikke blev indfriet.

.\˙ MarketWire



21/7 2023 11:47 ProInvestorNEWS 2114144



Danske Bank-direktør: Større sigtbarhed men kunder er fortsat tilbageholdende

21/7 10:56

Det høje renteniveau har skæppet godt i kassen hos Danske Bank i første halvår og affødt en opjustering. Det har dog også - sammen med den høje inflation - givet mere afventende kunder, hvilket har sænket aktiviteten og dermed gebyrindtægterne hos Danmarks største bank.

Boligmarkedet har været afdæmpet og det samme har investeringerne - begge ting, som vejer godt til bankens gebyrindtægter.

Men kundernes sigtbarhed er langsomt ved at blive bedre, fortæller administrerende direktør Carsten Egeriis i forbindelse med bankens regnskab for andet kvartal.

- Der er ingen tvivl om, at aktiviteten - og der er gebyrerne en vigtig post - er afhængig af tilliden hos kunderne til, hvad der kommer til at ske i forhold til inflation og renter. Og nu har vi mere sigtbarhed, i forhold til hvor inflationen er på vej hen, og at renterne er ved at toppe. Det gør, tror jeg, at kunderne vil føle sig mere trygge i forhold til bolig og investering, siger Danske Bank-direktøren til MarketWire.

I andet kvartal steg Danske Banks nettorenteindtægter til 8516 mio. kr. fra 5819 mio. kr. samme periode året forinden, mens nettogebyrindtægterne omvendt faldt til 2739 mio. kr. fra 3157 mio. kr. sidste år.

Bankens egne tal peger på, at der endelig er udsigt til bedring i forbrugertilliden. En lille en af slagsen, men dog en forbedring. I juli var der ifølge Carsten Egeriis den første reelle stigning i forbruget siden maj 2022.

- Det var godt nok på 0,2 pct., men forbrugertilliden og forbruget stiger. Så det siger noget om, at der er lidt mere tillid. Men der er stadig usikkerhed, og vi ser, at kunderne holder lidt igen, siger han.


.\˙ MarketWire



21/7 2023 12:12 ProInvestorNEWS 2114145



Det har længe været et fokuspunkt for Danske Bank at få nedbragt omkostningerne, der som følge af bankens omfattende - dog efterhånden afsluttede - sager er skudt gevaldigt i vejret.

I andet kvartal var der samlet omkostninger for 6338 mio. kr., hvilket var en lille nedgang fra året forinden, hvor omkostningerne i samme kvartal lød på 6421 mio. kr.

Ifølge topchef Carsten Egeriis følger det planen.

- Vi er tilfredse med, at omkostningerne går den rigtige vej forstået på den måde, at de ligger relativt stabilt, siger han til MarketWire.

Det skal nemlig også regnes ind, at der i perioden har været et stort inflationært pres, der har trukket den anden vej pointerer han.

- Men omkostningerne skal længere ned. Der er vi selvfølgelig i gang med at færdiggøre det oprydningsarbejde, vi har med gældssagen, men også at sikre de mål vi har på compliance, siger Carsten Egeriis.

Danske Bank fastholder i dagens regnskab sin prognose for årets samlede omkostninger, der lyder på 25-25,5 mia. kr. i 2023.


.\˙ MarketWire



TRÅDOVERSIGT