Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Torsdagens obligationer: Renterne faldt en smule inden vigtigt jobtal fredag

2/5 17:01

De danske obligationsrenter kravlede torsdag tilbage mod udgangspunktet efter et større dyk henover dagen.

Renten faldt 3 basispoint til 2,57 pct., men var i en periode nede med 6 basispoint.

I dagens løb var der nøgletal fra både Europa og USA, der dog ikke hørte til de mest udslagsgivende makrobegivenheder.

Det venter i stedet fredag, hvor der fra USA bliver offentliggjort den officielle beskæftigelsesrapport for april. Her ventes jobskabelsen at være aftaget til 240.000 fra 303.000 job i marts.

Torsdagens nøgletal bød på temperaturmålinger, PMI, fra de europæiske og tyske indkøbschefer i industrisektoren.

I Tyskland blev den foreløbige opgørelse revideret til 42,5 fra 42,2. Det er en stigning fra 41,9 i marts. Omvendt faldt PMI-tallet for industrien i eurozonen til 45,7 fra 46,1. Her var dog ventet 46,1 som i den foreløbige opgørelse.

Antallet af nye ledige i USA var i sidste uge på 208.000 mod ventet 211.000. Niveauet var uændret fra forrige uge.

De amerikanske fabriksordrer steg i marts med 1,6 pct. fra 1,2 pct. måneden før, og ordreindgangen af varige gode steg 2,6 pct. Begge tal var helt som ventet.

Lønomkostningerne i USA voksede i første kvartal med 4,7 pct. Det var mere end ventet, da økonomerne havde regnet med 4,0 pct. I samme kvartal året før var lønvæksten flad.

.\\˙ MarketWire