Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Carlsberg/Sydbank: Overraskende positiv kvartalsopdatering

28/10 07:13

Kvartalsopdateringen fra Carlsberg finder analytiker i Sydbank Per Fogh positivt, og han venter, at aktien vil klare sig bedre end markedet, når dagens handel åbner.

- Jeg hæfter mig specielt ved en stærk volumenvækst i både region Vesteuropa og Østeuropa, noterer han.

Carlsberg har vundet markedsandele i Rusland, og Per Fogh vurderer, at det er det, der vejer tungest sammenholdt med godt vejr og generel markedsvækst som forklaringer på væksten i Rusland.

Mængdevæksten i tredje kvartal i Rusland alene opgøres til 19 pct.

Udviklingen i Vesteuropa er også markant bedre end ventet.

- 20 pct. tilbagegang i on-trade (restaurantioner, barer og festivaler, red.) er mere eller mindre opvejet af fremgang i off-trade (detailhandel, red.), påpeger Per Fogh.

Han konstaterer, at det er svært at finde hår i suppen. Skal man peger på noget så er det valutamodvind og pris/mix-effekterne i Rusland

- Kampen om markedsandelene i Rusland har kostet mere, end jeg havde regnet med, siger Per Fogh, men han mener, det er det hele værd.

Per Fogh mener aktien bør klare sig bedre end markedet, når handelen åbner kl. 9.

- Aktien skal klare sig bedre end markedet og burde efter min vurdering i et neutralt marked stige 3-4 pct., vurderer han.

/ritzau/FINANS