Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tivoli suspenderer forventninger efter uklar kompensation - NY2

16/4 15:47

Tivoli har suspenderet sine forventninger til 2021 som følge af "væsentlig usikkerhed omkring den kompensation for faste omkostninger, som Tivoli kan opnå".

Det meddeler selskabet fredag eftermiddag.

- I den nyeste bekendtgørelse for kompensation af faste omkostninger for perioden 1. marts 2021 og frem, er reglerne omkring den maksimale støtte som virksomhederne kan få, ændret i forhold til tidligere offentliggjorte bekendtgørelser, skriver Tivoli.

- Derudover skal det blandt andet afklares i hvilken udstrækning bekendtgørelsen har yderligere konsekvens med tilbagevirkende kraft, og om ændringerne kan positivt mitigeres ved andre omlægninger, lyder det videre.

I forbindelse med sit årsregnskab for 2020 meldte Tivoli ud, at det ventede en omsætning i niveauet 600-700 mio. kr. og et underskud før skat på 75-100 mio. kr.

I de tidligere resultatforventninger udgjorde kompensation for faste omkostninger cirka 65 mio. kr., fremgår det af meddelelsen.

- Det er en helt uventet og betydelig forandring af de rammevilkår, der gælder for vores virksomhed. Det er derfor en meget alvorlig situation, som den nye bekendtgørelse har skabt for Tivoli, udtaler Susanne Mørch Koch, administrerende direktør i Tivoli, i en pressemeddelelse.

Tivoli vil nu gå i dialog med myndighederne, og selskabet vil opdatere sine resultatforventninger, når det er muligt at lave et nærmere skøn for kompensation for faste omkostninger, oplyser Tivoli.

/ritzau/FINANS