Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 24 Maj kl 15.00 Læs mere her

Novo: Direktører sælger aktier for sammenlagt 23 mio. kr.

3/5 16:28

Doug Langa og Henrik Wulff, der begge er koncerndirektører i Novo Nordisk, har solgt aktier i den danske diabeteskæmpe for sammenlagt næsten 23 mio. kr.

Det fremgår af en børsmeddelelse.

Henrik Wulff, der er koncerndirektør med ansvar for produktionen, har solgt flest - i alt 17.000 aktier for knap 14,1 mio. kr.

Aktierne er afhændet mandag og tirsdag denne uge og altså efter Novos opjustering af forventningerne i forbindelse med regnskabet for første kvartal, der blev offentliggjort fredag morgen og sendte aktien i vejret med over 5 pct..

Doug Langa, der er øverste chef for Novos nordamerikanske forretning, solgte fredag 11.000 aktier under opturen for næsten 8,9 mio. kr.

Novo-aktien falder tirsdag eftermiddag 1,1 pct. til 797 kr. og er sammenlagt faldet 1,9 pct. denne uge.

.\\˙ MarketWire