Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 24 Maj kl 15.00 Læs mere her

Tysk storbank ser mulighed for mere aggressiv ECB end ventet

16/5 10:42

Den Europæiske Centralbank (ECB) kan meget vel blive nødt til at hæve renten endnu mere aggressivt end ventet i markedet for at bekæmpe den høje inflation, der hersker lige nu.

Sådan lyder i hvert fald vurderingen fra Commerzbank, der ser tilpas mange usikkerhedsmomenter i verden lige nu, til at udfaldsrummet for ECB er ret stort.

Lige nu er forventningerne i markedet allerede en række renteforhøjelser fra ECB . men kun til et niveau på lige over 1 pct.

- I sidste ende bliver ECB formentlig nødt til at hæve sine renter mere markant, siger Jörg Krämer, der er cheføkonom hos Commerzbank, i et analysenotat ifølge det svenske nyhedsbureau Direkt.

Han peger på, at det også kan ende med, at centralbankerne - herunder ECB - får inflationen under kontrol, men det vil afhænge af flere ting - blandt andet at krigen i Ukraine ikke udvikler sig yderligere i negativ retning.

- Inflationen kan falde midlertidigt det kommende år, hvis Ukraine-krigen ikke eskalerer, og energipriserne falder lidt tilbage igen, skriver Jörg Krämer.

Næste rentemøde hos ECB er torsdag den 9. juni.

.\\˙ MarketWire