Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 24 Maj kl 15.00 Læs mere her

Mærsk: Corona i Kina har haft stor indvirkning på forsyningskæder

19/5 11:10

Den seneste bølge af coronasmitte i Kina - centreret omkring millionbyen Shanghai - har haft en stor effekt på forsyningskæderne, og det har navnlig påvirket landtransporten i april. Virusset er under kontrol, men forstyrrelserne i forsyningskæder ventes at vare ved de kommende måneder.

Det skriver Mærsk i en opdatering.

- Statistisk set er virusset under kontrol, men forstyrrelserne, der blev mærket fra april til maj, vil fortsat få en effekt over hele verden i de kommende måneder. At komme tilbage til "normalen" må vente, skriver Mærsk.

Mens de største havne i Shanghai er forblevet åbne, har coronasmitten og Kinas nultollerancepolitik kunnet mærkes på lastbiltransporten, der står for tre fjerdedele af indenrigsfragten til lands i Kina.

Den tid, som lastbilchaufførerne har tilbragt på vejen, er ifølge Mærsk faldet med 70 pct. i april sammenlignet med måneden forinden.

- Chauffører står over for højere omkostninger og større usikkerhed end før. På grund af bekymringer for smittespredning er en negativ coronatest 48 timer i forvejen påkrævet, skriver Mærsk.

Derudover bliver chaufførernes ruter overvåget af en app, og derfor kan de komme ud for at blive tilbageholdt efter at have leveret deres varer.

- Som en konsekvens af det har mange chauffører forsøgt at fjerne sig fra Yangtze Delta-regionen, der er et af højrisikoområderne, lyder det i opdateringen.

Derfor må kunderne vente længere tid på deres varer med en forsinkelse på tre til fem dage. Derudover er fabrikker i området også ramt, hvilket skaber yderligere forsinkelser i forsyningskæden, skriver Mærsk.


.\\˙ MarketWire