Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Lufthansa ramt af covid-19 og må aflyse yderligere 2200 afgange

24/6 16:45

Det tyske luftfartsselskab Deutsche Lufthansa har aflyst 3100 flyafgange som følge af smitte med covid-19 blandt selskabets medarbejdere. I forvejen er selskabet - og branchen - presset af manglende arbejdskraft.

Sådan lyder meldingen fra luftfartsselskabet i en meddelelse fredag, skriver Bloomberg News.

Der er tale om 2200 flyafgange i Tyskland og Europa, der nu er blevet aflyst op til sommerferieperioden. Tidligere i juni meldte det tyske selskab om aflysningen af 900 afgange.

Det er i omegnen af 4 pct. af selskabets samlede kapacitet i perioden, lyder det.

Efterspørgslen på flyrejser er eksploderet, siden restriktioner forbundet med covid-19 er blevet lettet. Det har dog været svært for luftfartsselskaberne at følge med, og derfor står mange og mangler mandskab.

Situationen forværres nu yderligere af et nyt smitteudbrud med virusset, der ifølge Bloomberg News er årsag til stigende fravær.

Aktien i Deutsche Lufthansa falder fredag eftermiddag 4,8 pct. til 5,974 euro på børsen i Frankfurt.

.\\˙ MarketWire