Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 24 Maj kl 15.00 Læs mere her

Råvare-aktier falder efter optræk til stålkrise i Kina

30/8 10:09

Prisen på jern er faldet, og det lægger pres på flere af de store mine- og råvareselskaber i Europa. De faldende priser kommer som reaktion på optræk til, at problemerne i den kinesiske stålindustri er blevet forværret.

Det skriver Bloomberg News.

Prisen på jernmalm var tirsdag morgen nede under 100 dollar per ton for første gang i fem uger. Det kommer samtidig med, at det kinesiske statsejede metal- og mineralselskab Minmetals Futures kunne rapportere, at stålproduktionen i Kina ventes at falde med mere end 8 mio. ton i anden halvdel af året.

Det svarer ifølge Bloomberg til en nedgang på knap 10 pct. sammenlignet med årets første seks måneder.

Det er problemerne i den kinesiske bygge- og ejendomssektor, der har spredt sig til stålindustrien og mindsket efterspørgslen. Dertil kommer, at Kina fortsat er påvirket af stramme coronatiltag, der risikerer at kunne lukke byggeprojekter ned i områder med stigende smitte.

På de europæiske markeder går det ud over sektoren basisressourcer, der samlet set går tilbage med 0,6 pct. - i øvrigt som den eneste af de forskellige sektorer.

Værst går det for mineselskabet Antofagasta, der falder 2,6 pct. på børsen i London. Svenske Boliden falder 1,7 pct., og Glencore og Riotinto falder begge 1,5 pct.


.\\˙ MarketWire