Q&A Zealand Pharma 2024-03-08
Aktiesnakken
Genmab
Bavarian Nordic
NOVO
TESLA
Zealand Pharma
Amerikanske aktier
BITCOIN
Gubra
Shipping
AMBU
Smallcap og First North aktier
Biotek-snakken
EL-BILER
Pharma
Grønne Aktier
Vestas
Ennogie
Hansa Biopharma
Laks
GN Store Nord
ExpreS2ion
Medico
Banker og Finans
Krypto
Chemometec
Embla Medical
8/3 15:25 af Adam Steensberg |
Der er jo ikke lavet nogen head-to-head studier mellem glepaglutide og apraglutide så man skal altid være varsom med at sammenligne på tværs af studier, især med heterogene patientgrupper…
| |
8/3 15:26 af Adam Steensberg |
Hvad jeg kan sige ud fra de data vi har set er, at vi er endnu mere glade for den profil som glepaglutid har vist og mener at det er et potentielt betydeligt fremskridt inden for GLP-2-baserede behandlinger.
| |
8/3 15:27 af Stroka |
I hvilket omfang og hvorfor er jeres data "skelsættende på survodotid i relation til leverfibrose?
| |
8/3 15:28 af Adam Steensberg |
Ja, Boehringer Ingelheim, som står for at udvikle survodutide, mener at de data som de lige har rapporterede i lever sydom, altså metabolisk dysfunktion-associeret steatohepatitis, eller MASH, er ”banebrydende”…
| |
8/3 15:29 af Adam Steensberg |
Survodutide er den første lægemiddelkandidat baseret på GLP-1, der i kliniske forsøg har vist en forbedring af leverfibrose, der opfylder statistisk signifikans sammenlignet med placebo…
| |
8/3 15:30 af Adam Steensberg |
Husk på at omkring 35% af de mange, mange mennesker, der lever med fedme, har MASH som er en alvorlig form for fedtleversygdom, hvor der er inflammatorisk sygdom og ødelæggelse af leverceller, og hvor der i dag ikke er godkendte lægemidler…
| |
8/3 15:30 af Adam Steensberg |
Vi glæder os til at Boehringer præsenterer de fulde resultater til en lægekonference i de kommende måneder.
| |
8/3 15:31 af Stroka |
Boehringer Ingelheim håber, at survodutid evt. kan nå markedet enten i 2027 eller 2028. Er det muligt, at dette kan ske før gennem en endnu mere hurtig godkendelses proces, ud over den allerede tildelte fast track, hvis data på leverfibrose er meget overbevisende? Der er jo ikke nogen reel behandling for sygdommen nu
| |
8/3 15:31 af Adam Steensberg |
Vores forventning er 2027 eller 2028 som Boehringer Ingelheim meldte ud for et par uger siden og vi er sikre på at de gør alt for at få produktet hurtigst muligt frem.
| |
8/3 15:32 af B.Andersen |
Når store dele af Big Pharma og bioteksektoren gerne vil være en aktiv del af fedmedområdet, hvor gode er jeres muligheder for at tiltrække de rette kompetente medarbejdere indenfor forskning, salg m.m?
| |
8/3 15:34 af Adam Steensberg |
Det har aldrig været lettere. Vi rekrutterer talenter både fra Danmark og udlandet. Mange vil rigtig gerne arbejde for Zealand.
| |
8/3 15:35 af HanneP |
Det ser umiddelbart ud til at petrelintid har langt færre bivirkninger end glp-1 - lægemidler. Hvis nu at vægttabsprocenten mod forventning efter 16 uger er lavere end det som glp-1 midlerne præsterer, er der vel alligevel et stort potentielt marked for for midlet alene pga den bedre bivirkningsprofil. Vægttabet tager længere tid, men uden større mave-tarm problematik. Er det rimeligt at anskue det på den måde?
| |
8/3 15:36 af Adam Steensberg |
Ja det er det…
| |
8/3 15:36 af Adam Steensberg |
Vi mener at der er behov for alternativer til GLP-1 baserede lægemidler da en del patienter ikke kan tolerere dem…
| |
8/3 15:37 af Adam Steensberg |
Det er også derfor vi siger at vi ikke behøver at “slå” dem på vægten, men bare være et alternativ…
| |
8/3 15:37 af Adam Steensberg |
Hvis vi opnår 7-9% vægttab over 16 uger vil det svare nogen lunde til hvad man har set med fx semaglutid...
| |
8/3 15:38 af Adam Steensberg |
og vi ville derfor forvente at kunne nå over 15% vægttab i Fase 3...
| |
8/3 15:39 af Adam Steensberg |
Hvis vi samtidig har en bedre tolerabilitet tror vi at mange patienter vil være interesseret i produktet både til vægttab og til vedligeholdelse af vægttabet.
| |
8/3 15:39 af Stroka |
Novo Nordisks nye vægttabspille, Amycretin, viste glimrende data i fase1. Hvad er dit perspektiv på dette i relation til Petrelintid?
| |
8/3 15:40 af Adam Steensberg |
Enig i at de data som Novo viste ser imponerende ud…
| |
8/3 15:41 af Adam Steensberg |
Husk at amycretin aktivere både GLP-1 og amylin receptorer hvorimod petrelintide kun retter sig mod amylin receptorerne...
| |
8/3 15:42 af Adam Steensberg |
Vi mener således at amycretin kan være et spændende produkt for folk som har en “god oplevelse” med et GLP-1 baseret lægemiddel, men gerne vil have mere vægttab…
| |
8/3 15:42 af Adam Steensberg |
hvorimod petrelintide mere retter sig mod patienter som vil prøve noget andet and GLP1…
| |
8/3 15:43 af Adam Steensberg |
Så det er to meget forskellige positioneringer…
| |
| ||
8/3 15:44 af Adam Steensberg |
Specifikt for petrelintide mener vi ikke at vi behøver at “slå” GLP1-erne, men bare være et alternativ som giver “nok” vægttab.
| |
8/3 15:44 af troldmanden |
Hej Adam. Der er rigtig meget snak om flaskehalse i produktions kapacitet. Lige fra produktion af API og produktion af pens, til fill/finish. Og Viking Therapeutics sagde lige ud på deres sidste CC, at som situationen er pt, så er der ikke mere ledig kapacitet til at understøtte stor fedme lancering. Kan du fortælle lidt om dine tanker angående produktionskapacitet?
| |
8/3 15:45 af Adam Steensberg |
Det er tydeligt at der pt er for lidt produktions kapacitet men min klare forventning er at det vil blive løst over de næste 5-10 år i takt med, at nye producenter kommer på markedet…
| |
8/3 15:47 af Adam Steensberg |
Vi forventer derfor en markant kapacitetsforøgelse, når vores produkter kan komme på markedet og ultimativt mener vi at produktionsomkostningerne vil gå væsentligt ned i forbindelse med øget volumen og konkurrence.
| |
8/3 15:47 af Helge Larsen/PI-redaktør |
Et sidste spørgsmål.
| |
8/3 15:47 af Bullish |
Ovenpå den meget flotte - og velfortjente - kursrejse gennem de seneste par år, er der så planer om at foretage et aktiesplit? Måske 1:10..
| |
8/3 15:48 af Adam Steensberg |
Vi har foreløbig ingen planer om at foretage en aktiesplit.
| |
8/3 15:48 af Helge Larsen/PI-redaktør |
Tusinde tak Adam for mange gode, præcise og informative svar. Vi ser frem til den
næste Q&A efter aflæggelse af regnskabet for Q1. :-)
| |
8/3 15:49 af Adam Steensberg |
Og tusind tak til alle der deltog i dag. Glæder mig til næste gang efter Q1. God weekend til alle. :-)
| |
8/3 15:50 af Helge Larsen/PI-redaktør |
Tak Adam og i lige måde god weekend til dig. :-)
| |
8/3 15:50 af Helge Larsen/PI-redaktør |
Denne Q&A er hermed afsluttet.
|