Q&A Zealand Pharma 2025-08-27
Aktiesnakken
Q&A Zealand Pharma 2026-05-29
Genmab
NOVO
Ennogie
TESLA
Bavarian Nordic
Zealand Pharma
Laks
Shipping
Amerikanske aktier
Hansa Biopharma
GN Store Nord
Pharma
Vestas
AMBU
Grønne Aktier
Medico
ExpreS2ion
Smallcap og First North aktier
Gubra
OLIE OG GAS
Biotek-snakken
Chemometec
Banker og Finans
BITCOIN
Forsvarsaktier
|
27/8 14:46 af Helge Larsen/PI-redaktør |
Denne Q&A starter kl. 15.
|
|
27/8 14:58 af Helge Larsen/PI-redaktør |
Hej Adam, er du online?
|
|
|
27/8 14:58 af Adam Steensberg |
Hej Helge, jeg er online.
|
|
27/8 14:59 af Helge Larsen/PI-redaktør |
God eftermiddag Adam Steensberg. Velkommen til. Vi er meget glade for, at have dig
her til Q&A for at svare på spørgsmål fra investorerne på ProInvestor.com. :-)
|
|
|
27/8 14:59 af Adam Steensberg |
Mange tak Helge, det er godt at være her :-)
|
|
27/8 14:59 af Helge Larsen/PI-redaktør |
Lad os starte denne Q&A med at få et kort rids af de vigtige begivenheder der er sket
for selskabet samt de økonomiske hovedpunkter i Q2.
|
|
|
27/8 15:00 af Adam Steensberg |
Vi er kommet rigtig godt fra start med Roche partnerskabet omkring petrelintide og har fuld fokus på at drive petrelintide monoterapi programmet frem med størst muligt momentum…
|
|
|
27/8 15:00 af Adam Steensberg |
Zealand Pharma står i dag stærkere end nogensinde - finansielt, organisatorisk, og i forhold til vores kliniske udviklingspipeline…
|
|
|
27/8 15:01 af Adam Steensberg |
I andet kvartal modtog vi første del af upfront betalingen under Roche partnerskabet på 1,4 milliarder USD…
|
|
|
27/8 15:01 af Adam Steensberg |
Organisationen er blevet styrket yderligere, herunder med to nye medlemmer i ledelsesteamet i andet kvartal i form af Utpal Singh som Chief Scientific Officer og Steven Johnson som Chief Development Officer…
|
|
|
27/8 15:02 af Adam Steensberg |
Vi har det bedst mulige udgangspunkt nu hvor vi hurtigt nærmer os to meget vigtige datasæt i første halvår 2026 for vores to vigtigste lægemiddelkandidater til fedme og fedmerelaterede sygdomme, nemlig Fase 3 data med survodutide og Fase 2 data med petrelintide…
|
|
|
27/8 15:02 af Adam Steensberg |
Vi ser meget frem til at sætte scenen for dette med mere på vores kapitalmarkedsdag d. 11. december.
|
|
|
27/8 15:03 af SMADK |
Med kopiprodukter på markedet, faldende priser på fedmemedicin og øget konkurrence vurderer du så fremtidige vækstmuligheder anderledes end tidligere?
|
|
|
27/8 15:03 af Adam Steensberg |
Der er nogen, der har talt om en form for ”obesity hype” eller ”obesity fatigue” de seneste 6-9 måneder, altså en slags træthed over emnet fedme…
|
|
|
27/8 15:04 af Adam Steensberg |
Men det giver ikke rigtig mening, når vi står over for en af de største sundhedsmæssige udfordringer globalt, og der i dag, i denne nye æra for vægttabsmedicin, kun er to ugentlige GLP-1-baserede lægemidler på markedet…
|
|
|
27/8 15:04 af Adam Steensberg |
Jeg tror snarere, at der er tale om en ”GLP-1 launch fatigue”…
|
|
|
27/8 15:05 af Adam Steensberg |
Man kan naturligvis ikke vide noget med sikkerhed, men min vurdering er, at de problemer, som Novo og Lilly oplever i dag med kopiproducenter, ikke kan vare ved i mange år, medmindre der opstår supply shortage…
|
|
|
27/8 15:05 af Adam Steensberg |
Fundamentet for lægemiddelindustrien er patentbeskyttelse…
|
|
|
27/8 15:05 af Adam Steensberg |
Det er uundgåeligt, at der kommer mere konkurrence. Og ser man på prisudviklingen, så er priserne nok faldet hurtigere end mange oprindeligt havde forventet. Vores vurdering har dog hele tiden været, at priserne gradvist skulle ned…
|
|
|
27/8 15:06 af Adam Steensberg |
Jeg tror dog, at mange stadig undervurderer hvor mange mennesker der i fremtiden vil kunne få gavn af vægttabsmedicin, når der kommer flere og bedre behandlingsmuligheder...
|
|
|
27/8 15:06 af Adam Steensberg |
Det er kun en meget lille procentdel af personer med overvægt og fedme, der er i medicinsk behandling – eksempelvis blot 2-3% i USA…
|
|
|
27/8 15:06 af Adam Steensberg |
Overvægt og fedme har potentiale til at blive det største terapeutiske område i medicinalindustrien…
|
|
|
27/8 15:07 af Adam Steensberg |
Derfor mener jeg også, at vækstmulighederne er betydelige, og at de tendenser, vi har set de seneste 6-9 måneder, ikke ændrer på potentialet på mellemlang og lang sigt.
|
|
27/8 15:07 af Occam |
Hvordan ser Steensberg fremtidens fedmemarked? Tænker han i ét hovedscenarie? Eller i flere forskellige scenarier med tilordnede sandsynligheder? Og hvordan forventer han sine egne produkters placering i disse scenarier?
|
|
| ||
|
|
27/8 15:08 af Adam Steensberg |
Jeg mener, at fedme repræsenterer en af de største sundhedsmæssige udfordringer globalt…
|
|
|
27/8 15:09 af Adam Steensberg |
Vi befinder os dog stadig på et tidligt stadie i udviklingen af det her marked for medicinsk behandling af overvægt og fedme. I dag findes der to GLP-1-baserede behandlinger, som skal injiceres én gang ugentligt og kan levere det vægttab, som størstedelen af folk med overvægt og
fedme efterspørger, nemlig 10-20%...
|
|
|
27/8 15:09 af Adam Steensberg |
Alligevel er der stadigvæk, som jeg lige nævnte, en meget lille procentvis andel af denne patientgruppe som er på medicinsk behandling i dag…
|
|
|
27/8 15:10 af Adam Steensberg |
Det skyldes blandt andet, at mange afbryder behandlingen tidligt på grund af mave-tarm-bivirkninger, herunder kvalme, opkast, diarré, oppustethed samt følelsen af nedsat appetit, som for mange kan være vanskelig at acceptere over længere tid…
|
|
|
27/8 15:10 af Adam Steensberg |
Der er derfor behov for flere forskellige lægemiddelklasser, før man kan tale om et mere modent og mættet marked om måske 10-15 år…
|
|
|
27/8 15:10 af Adam Steensberg |
Jeg vurderer, at det største uopfyldte medicinke behov er udviklingen af en alternativ virkningsmekanisme til GLP-1, som kan levere det vægttab størstedelen af patienter efterspørger, men med en bedre bivirkningsprofil og dermed en bedre patientoplevelse…
|
|
|
27/8 15:11 af Adam Steensberg |
Her mener vi, at amylin, og i særdeleshed petrelintide, har potentiale til at udgøre rygraden til medicinsk behandling af overvægt og fedme i fremtiden…
|
|
|
27/8 15:11 af Adam Steensberg |
Et andet væsentligt uopfyldt behov er nye og bedre lægemidler til behandling af nogle af de mest alvorlige fedmerelaterede sygdomme, hvor behandlingsmulighederne i dag er meget begrænsede…
|
|
|
27/8 15:12 af Adam Steensberg |
Et eksempel er leversygdommen MASH, som rammer ca. 30% af personer med overvægt og fedme i dag, men forventes at stige markant i de kommende år…
|
|
|
27/8 15:12 af Adam Steensberg |
Til behandling af både overvægt/fedme og MASH har survodutide, som er en glukagon/GLP-1 receptor dobbeltagonist, vist potentiale til at blive et ledende lægemiddel…
|
|
|
27/8 15:12 af Adam Steensberg |
Når vi ser frem mod udviklingen af fedmemarkedet, er det også tydeligt, at salgskanaler og distributionsmodeller allerede nu udvikler sig andeledes end i den mere traditionelle del af medicinalindustrien…
|
|
|
27/8 15:13 af Adam Steensberg |
Inden for behandling af overvægt og fedme vurderer jeg desuden, at patienterne fortsat vil spille en central rolle. Man kan tale om både et forbruger-drevet og et mere specialist-drevet markedssegment.
|
|
|
27/8 15:14 af B.Andersen |
Hvordan vurderer I den langsigtede finansielle effekt af jeres partnerskab med Roche, og hvilke milepæle forventer I at nå i denne aftale i løbet af 2025?
|
|
|
27/8 15:14 af Adam Steensberg |
I Juni 2025 modtog vi 9,2 mia. DKK (1,4 mia. USD), som er den første del af upfront betalingen fra Roche…
|
|
|
27/8 15:15 af Adam Steensberg |
Herudover vil vi modtage 250 mio. USD i anniversary payments over de første to år af partnerskabet. Disse to betalinger (125 mio. USD hver) er ikke betinget af noget andet end tid…
|
|
|
27/8 15:15 af Adam Steensberg |
Dernæst er vi berettiget til 1,225 mia. USD i potentielle udviklingsmilepæle, hvor størstedelen er forbundet med igangsættelse af Fase 3 studier med petrelintide monoterapi. Som jeg også sagde på Q2 konferencekaldet, forventer vi at igangsætte Fase 3 programmet med petrelintide monoterapi i andet halvår af 2026…
|
|
|
27/8 15:15 af Adam Steensberg |
Så det er heller ikke lan
gt ude i fremtiden…
|
|
|
27/8 15:16 af Adam Steensberg |
Det skal også nævnes, at som en del af aftalen med Roche, der indgår også kombinationsproduktet af petrelintide og Roche’s CT-388 (GLP-1/GIP), som Zealand skal betale 350 millioner USD for (kombinationsproduktet er underlagt lignende finansielle vilkår som petrelintide monoterapi)…
|
|
|
27/8 15:16 af Adam Steensberg |
Udover disse store beløb i upfront og milepælsbetalinger, deler vi profitten af petrelintide og petrelintide/CT-388 ligeligt med Roche i USA og Europa. Dette vil klart have den største langsigtede finansielle effekt for Zealand, da det kommer til at sikre, at vi tager del i det langsigtede værdipotentiale for petrelintide…
|
|
|
27/8 15:17 af Adam Steensberg |
I forhold til de økonomiske aspekter er det også vigtigt at nævne, at Roche er ansvarlig for commercial supply, og dermed alle CAPEX-investeringer…
|
|
|
27/8 15:18 af Adam Steensberg |
Dette element af aftalen bør ikke undervurderes. Hvis man vil være ledende inden for fedmemarkedet kræver det massive investeringer (og tidligt) for at sikre produktionskapacitet til at imødekomme den fremtidige, potentielt meget store efterspørgsel. At Zealand ikke skal bære disse CAPEX-investeringer er stort.
|
|
|
27/8 15:18 af B.Andersen |
Hvordan planlægger I at allokere midlerne for at maksimere værdien af jeres pipeline og fremtidige vækst?
|
|
|
27/8 15:19 af Adam Steensberg |
Størstedelen af vores udviklingsomkostninger kommer til at blive allokeret til petrelintide og petrelintide/CT-388, men vi vil også øge investeringerne i resten af vores pipeline, særligt i forskningsprojekterne rettet
mod fedme og inflammation…
|
|
|
27/8 15:19 af Adam Steensberg |
Vil vi bygge en klinisk udviklingspipeline, der skal reflektere det selskab vi kommer til at være hvis vi lykkes med petrelintide…
|
|
|
27/8 15:20 af Adam Steensberg |
Det er sådan jeg mener, at vi skaber mest langsigtet værdi.
|
|
|
27/8 15:20 af B.Andersen |
Zealand Pharma har en kontantbeholdning på 16,6 milliarder DKK, men har ikke iværksat aktietilbagekøb eller udbytte trods et kursfald på over 60 % og en betydelig shortsalgsandel. Hvorfor har I valgt at prioritere at beholde likviditeten frem for at imødekomme aktionærernes forventninger om øget aktionærværdi gennem udbytte eller aktietilbagekøb, og ser I aktien som undervurderet i forhold til analytikernes kursmål på 830,75 DKK?
|
