Q&A Zealand Pharma 2026-05-29
Aktiesnakken
Q&A Zealand Pharma 2026-05-29
Genmab
NOVO
Ennogie
TESLA
Bavarian Nordic
Zealand Pharma
Laks
Shipping
Amerikanske aktier
Hansa Biopharma
GN Store Nord
Pharma
Vestas
AMBU
Grønne Aktier
Medico
ExpreS2ion
Smallcap og First North aktier
Gubra
OLIE OG GAS
Biotek-snakken
Chemometec
Banker og Finans
BITCOIN
Forsvarsaktier
|
29/5 15:33 af Helge Larsen/PI-redaktør |
I taler om partnerskaber for kommercialisering af glepaglutide. Hvordan ser I den optimale go-to-market-model for et orphan-lægemiddel som dette inden for sjældne tarmsygdomme og hvad er jeres forventninger til det europæiske marked sammenlignet med USA, og hvordan påvirker de regulatoriske forskelle jeres strategi?
|
|
|
29/5 15:33 af Adam Steensberg |
Der er et stort udækket patientbehov for flere og bedre behandlingsmuligheder til korttarmssyndrom, og vi mener, at glepaglutide som en næste-generations GLP-2-baseret behandling har et betydeligt potentiale.
|
|
|
29/5 15:32 af Adam Steensberg |
Vi er nu i gang med EASE-5, som er et ekstra Fase 3 studie, der skal bekræfte de gode data som vi tidligere viste med glepaglutide administreret to gange ugentligt i Fase 3 studiet EASE-1 og dermed supportere en regulatorisk godkendelse i USA…
|
|
|
29/5 15:31 af Adam Steensberg |
Som du nævner, er glepaglutide udviklet til at blive administreret i en autoinjektor med en fast dose. Den er altså klar til at blive administreret. Den nuværende og eneste behandlingsmulighed, der refereres til, er teduglutide (Gattex) fra Takeda, som faktisk sælger for mere end 1 mia. dollar årligt og fortsat vokser markant. Og teduglutide kræver en del mere manuelt arbejde fra patienten end glepaglutide potentiel ville…
|
|
|
29/5 15:31 af Adam Steensberg |
Vores market research indikerer, at glepaglutide har potentiale til at udgøre en markant mere bekvem behandlingsmulighed for patienter med korttarmssyndrom, primært på grund af den kemiske stabilitet og langtidsvirkning…
|
|
29/5 15:30 af Helge Larsen/PI-redaktør |
HanneVP
Den nuværende GLP-2-behandling kræver daglig dosering med vægtjustering og reconstitution. Glepaglutide er designet som en ready-to-use fixed-dose auto-injektor med twice-weekly administration. Hvor vigtig er denne convenience-faktor for patienterne og for adgang til behandling?
|
|
|
29/5 15:29 af Adam Steensberg |
Kort sagt kræver det grundig og tidlig planlægning, både i forhold til udbygning af interne produktionsnetværk o
g eksternt samarbejde med kontraktproducenter.
|
|
|
29/5 15:29 af Adam Steensberg |
For Zealand Pharma er det en vigtig konkurrencefordel sammenlignet med andre biotekselskaber, at vi for vores to vigtigste programmer har partnerskaber med nogle af verdens største medicinalselskaber - Boehringer Ingelheim og Roche - som begg
e har store globale produktionsnetværk...
|
|
|
29/5 15:28 af Adam Steensberg |
Hvis man vil spille en ledende rolle i dette marked, kræver det betydelige investeringer i produktionskapacitet - og formentlig tidligere end inden for m
ange andre terapeutiske områder…
|
|
|
29/5 15:28 af Adam Steensberg |
Tidligere har der været begrænset fill/finish-kapacitet, ja…
|
|
|
29/5 15:27 af B.Andersen |
Hele fedmemarkedet er lige nu begrænset af produktionskapacitet (især penne og fyldestationer). Hvordan sikrer Zealand Pharma sig mod de samme produktionsproblemer, når jeres produkter skal på markedet?
|
|
|
29/5 15:26 af Adam Steensberg |
Greenfield mener jeg er økonomisk meget attraktivt sammenlignet med at retrofitte eksisterende fabrikker.
|
|
|
29/5 15:26 af Adam Steensberg |
For petrelintide foretager Roche eksempelvis greenfield-investeringer i USA inden for fill/finish-kapacitet - altså nye fabrikker designet til high-volume og high-throughput produktion. Og Roche er alene ansvarlig for investeringerne i kommerciel produktion…
|
|
|
29/5 15:25 af Adam Steensberg |
I forhold til marginer og prisudvikling er det selvfølgelig vigtigt at have omkostninger for øje. Det gælder hele værdikæden, herunder særligt produktionen...
|
|
|
29/5 15:25 af Adam Steensberg |
I dag er det kun en relativt lille andel af personer med overvægt og fedme, der er i medicinsk behandling…
|
|
|
29/5 15:24 af Adam Steensberg |
Jeg tror dog stadig, at mange undervurderer, hvor mange mennesker der i fremtiden vil kunne få gavn af vægttabsmedicin, i takt med at der kommer flere og bedre behandlingsmuligheder…
|
|
|
29/5 15:24 af Adam Steensberg |
Generelt er det uundgåeligt, at der kommer mere konkurrence - også på pris. Vores vurdering har hele tiden været, at priserne gradvist ville falde…
|
|
|
29/5 15:23 af Adam Steensberg |
Det er for tidligt for os at tale meget konkret om prissætning…
|
|
|
29/5 15:23 af B.Andersen |
Priskrigen på fedmemedicin er i gang. Hvordan vil I prissætte jeres produkter for at sikre høje marginer, hvis markedet bliver oversvømmet med billigere alternativer om 3-5 år?
|
|
|
29/5 15:22 af Adam Steensberg |
Disse initiativer føder ind i vores Metablic Frontier 2030-strategi og ambitionen om at opbygge en ledende pipeline inden for metabolisk sundhed med fem lanceringer inden 2030 samt en klinisk udviklingspipeline med mere end ti lægemiddelkandidater i 2030.
|
|
|
29/5 15:21 af Adam Steensberg |
Vi indgik et samarbejde med OTR Therapeutics i december 2025 omkring orale små molekyler og har også annonceret, at vi etablerer et nyt forskningssite i Boston, som blandt andet skal fokusere på hybride teknologiplatforme
, herunder antistof-peptid-konjugater (APCs) og siRNA-baserede behandlinger…
|
|
|
29/5 15:20 af Adam Steensberg |
Der er behov for flere forskellige lægemiddelklasser før vi får et mere modent og mættet marked…
|
|
|
29/5 15:20 af Adam Steensberg |
I dag er der mere eller mindre kun én klasse af lægemidler tilgængelig for personer med overvægt og fedme, nemlig GLP-1-baserede behandlinger i form af injektioner og nu tabletter…
|
|
|
29/5 15:19 af Adam Steensberg |
Vi er stadig på et meget tidligt stadie i udviklingen af markedet for medicinsk behandling af overvægt og fedme…
|
|
| ||
|
|
29/5 15:19 af Stroka |
Hvordan ser I potentialet for orale behandlinger eller nye modaliteter inden for metabolisk sundhed – f.eks. via jeres samarbejde med OTR Therapeutics?
|
|
|
29/5 15:17 af Adam Steensberg |
Vi mener, at survodutide har potentiale til at blive en ledende behandling til den store population af patienter med overvægt eller fedme og MASH.
|
|
|
29/5 15:16 af Adam Steensberg |
Inden for MASH er Boehringer i gang med det største Fase 3 program nogensinde for en GLP-1-baseret lægemiddelkandidat, og på baggrund af de imponerende Fase 2 data ser vi meget frem til at følge udviklingen…
|
|
|
29/5 15:16 af Adam Steensberg |
Dermed er Boehringer positioneret som det næste selskab efter Novo Nordisk og Lilly i dette marked…
|
|
|
29/5 15:16 af Adam Steensberg |
Vores forventning er, at Boehringer Ingelheim potentielt kan indsende registreringsansøgninger allerede senere i år og være på markedet med survodutide som behandling mod overvægt og fedme i 2027…
|
|
|
29/5 15:15 af Adam Steensberg |
Zealand Pharma er berettiget til 315 mio. euro i udestående milepælsbetalinger, som dækker både regulatoriske og salgsbaserede milepæle, samt høje encifrede til lave tocifrede procent royalties af det globale salg af survodutide...
|
|
|
29/5 15:14 af B.Andersen |
Hvilke specifikke milepælsbetalinger og royalties kan investorerne forvente i de kommende år fra partnerskabet om survodutid mod MASH og fedme?
|
|
|
29/5 15:12 af Adam Steensberg |
Et kunstigt bugspytkirtelsystem med dasiglucagon (og insulin) er ikke længere et fokusområde for selskabet.
|
|
|
29/5 15:11 af Adam Steensberg |
Zegalogue er ikke et strategisk vigtigt aktiv for Zealand Pharma, men vi arbejder på at finde en ny partner til at kommercialisere og distribuere det til patienter…
|
|
|
29/5 15:11 af EliotSpitzer |
Zegalogue-rettighederne er blevet returneret fra NN, og der skal nu findes en ny samarbejdspartner. Mulige partnere kan være direkte konkurrenter som Amphastar, store medicinalvirksomheder med fokus på diabetes, for eksempel Boehringer Ingelheim, mellemstore pharmafirmaer som Teva eller Viatris samt medtech-aktører. Kunne det her være relevant at genoverveje Beta Bionics, og her kunne man så også evt. genoptage udviklingen af en kunstig bugspytkirtel med ZP’s dasiglucagon?
|
|
|
29/5 15:10 af Adam Steensberg |
Det omfatter både lægemiddelkandidater med potentiale som stand-alone-terapier og lægemiddelkandidater, der potentielt kan kombineres. Fokus er metabolisk sundhed, herunder fedme og fedmerelaterede følgesygdomme, samt behandling af fedme fra andre vinkler end appetitreduktion, forbedret tolerabilitet, bedre effekt på følgesygdomme, orale lægemidler, og meget mere.
|
|
|
29/5 15:10 af Adam Steensberg |
Zealand Pharma har, ud over den kliniske udviklingspipeline som præsenteres eksternt, også en forskningspipeline bestående af flere forskellige projekter…
|
|
|
29/5 15:09 af Adam Steensberg |
ZP9830 er en Kv1.3-hæmmer med bredt potentiale inden for immunrelaterede inflammatoriske sygdomme…
|
|
|
29/5 15:09 af EliotSpitzer |
Undersøger Zealand Pharma udviklingen af yderligere “next-generation add-on” produkter til GLP 1/amylin, der er sammenlignelige med ZP9830? Derudover, arbejder ZP med lægemiddel -kandidater, som i kombination med vægttabspræparter kan have potentiale til at reducere eller modificere bivirkningsprofilen for disse præparater?
|
|
|
29/5 15:08 af Adam Steensberg |
Vi kommer til at præsentere flere data fra ZUPREME-1 på ADA-konferencen i New Orleans i næste uge og ser meget frem til at igangsætte Fase 3 i andet halvår.
|
|
|
29/5 15:08 af Adam Steensberg |
Aktiemarkedet fokuserer stadig meget på vægttabet alene og naturligvis også på, hvordan data ser ud sammenlignet med andre lægemiddelkandidater inden for samme kategori, selvom det kan være vanskeligt at sammenligne datasæt fra forskellige studier, hvis eksempelvis populationen eller dosisoptrapningen er forskellig…
|
|
|
29/5 15:08 af Adam Steensberg |
Vi mener, at det netop er et produkt som dette, baseret på en anden virkningsmekanisme end GLP-1 og med potentiale til at levere det vægttab, som en meget stor andel af personer med overvægt og fedme faktisk efterspørger, men med en bedre behandlingsoplevelse, så det bliver lettere at fastholde medicinsk behandling over tid…
|
|
|
29/5 15:07 af Adam Steensberg |
Vigtigst af alt er vi dog meget begejstrede for den samlede profil for petrelintide, der viste tocifret vægttab og en placebo-lignende tolerabilitetsprofil...
|
|
|
29/5 15:07 af Adam Steensberg |
Vi var meget ærlige omkring den gennemsnitlige vægttabsprocent efter 42 uger, som var 1-2 procentpoint lavere end det, vi også selv havde forventet...
|
|
|
29/5 15:06 af Adam Steensberg |
ZUPREME-1-studiet var ikke designet til at maksimere vægttabet, men til at opnå så meget viden som muligt om petrelintide i begge køn og dermed informere beslutninger omkring doseringen i Fase 3...
|
|
|
29/5 15:05 af Adam Steensberg |
Studiedesignet med bl.a. dosisoptrapning hver fjerde uge og en ligelig fordeling af mænd og kvinder havde vi tydeliggjort for markedet ad mange omgange, både ved flere kvartalspræsentationer og på vores kapitalmarkedsdag, så der var ikke nogen overraskelser dér...
|
|
|
29/5 15:04 af SMADK |
Der var en stor negativ reaktion ovenpå Petrelintide fase 2 resultater. I fik kritik for studiedesign og kommunikation. Nu går det i fase 3 som hele tiden forventet. Oplever du en udvikling i markedets forståelse af data
fra fase 2?
|
|
|
29/5 15:04 af Adam Steensberg |
I tillæg til den kliniske udviklingspipeline har vi en research pipeline bestående af flere forskellige projekter inden for metabolisk sundhed, herunder fedme, fedmerelaterede sygdomme og inflammation - det kommer I til at høre mere om i de kommende år.
|
|
|
29/5 15:03 af Adam Steensberg |
I den tidlige kliniske udviklingsfase har vi ZP9830 (Kv1.3 hæmmer) med bredt potentiale inden for immunrelaterede inflammatoriske sygdomme. Vi rapporterede positive Fase 1 single ascending dose data i februar og har nu en multiple ascending dose del af studiet kørende med data i andet halvår 2026, hvor vi også forventer at igangsætte et Fase 1b/2a proof-of-concept studie…
|
|
|
29/5 15:03 af Adam Steensberg |
Med glepaglutide har vi igangsat et ekstra Fase 3 studie, EASE-5, der skal understøtte en godkendelse i USA, og med dasiglucagon til medfødt hyperinsulinisme forventer vi at indsende en registreringsansøgning til FDA i andet halvår 2026...
|
|
|
29/5 15:02 af Adam Steensberg |
Derudover har vi to senfase lægemiddelkandidater til sjældne sygdomme: glepaglutide til korttarmsyndrom og dasiglucagon til medfødt hyperinsulinisme…
|
