Q&A Zealand Pharma 2023-05-24
Aktiesnakken
Genmab
Bavarian Nordic
NOVO
Zealand Pharma
TESLA
Amerikanske aktier
Gubra
BITCOIN
Shipping
EL-BILER
Smallcap og First North aktier
Biotek-snakken
Grønne Aktier
Laks
Pharma
Vestas
Ennogie
GN Store Nord
Hansa Biopharma
AMBU
ExpreS2ion
Medico
Banker og Finans
Krypto
Chemometec
Embla Medical
24/5 14:20 af Adam Steensberg |
Prævalensen af NASH er stadig lidt usikker, men det estimeres, at ca. 2-7% i den vestlige verden har NASH – ofte som resultat af NAFLD (ikke-alkoholisk fedtlever). Der er et stort overlap mellem NAFLD og fedme og af den årsag forventes prævalensen af NASH også at stige markant i de kommende år…
| |
24/5 14:19 af HanneP |
Hvor stort potentiale er der inden for fedtlever og hvem er konkurrenterne på området?
| |
24/5 14:18 af Adam Steensberg |
Vi har en meget solid pipeline og fokus er på at eksekvere her og så finde kommercielle partnerskaber til vores senfase produkter.
| |
24/5 14:17 af Adam Steensberg |
Vi er glade for at have refinansieret gældsfaciliteten hos Oberland Capital med en kreditfacilitet hos Danske Bank med bedre betingelser…
| |
24/5 14:17 af EliotSpitzer |
Oberland lånet er lukket og en “kassekredit”-lignende facilitet hos Dansk Bank er etableret. Men Oberland lånet var strukturet så det kunne støtte evt. opkøb. Har ZP opgivet at se på opkøb i de næste par år?
| |
24/5 14:16 af Adam Steensberg |
Der er god interesse for dasiglucagon til behandling af CHI. Registreringsansøgningen til FDA forventer vi at indsende i Q2 2023, så det er meget snart. Vi regner også med at starte de fortrolige partnerskabsdiskussioner i Q2.
| |
24/5 14:15 af EliotSpitzer |
Er det korrekt at i forhold til Dasiglucagon CHI projektet så bliver der først åbnet datarum og mere konkluderende partner diskussioner efter indsendelse af NDA til U.S. FDA? Det vil sige den del af forhandlingerne er ikke igang nu?
| |
24/5 14:14 af Adam Steensberg |
Vi forventer at indsende registreringsansøgningen til FDA for glepaglutide i korttarmssyndrom i andet halvår af 2023. Registreringsansøgningen er baseret på EASE-1 og interim resultater fra EASE-2, 3 og 4.
| |
24/5 14:13 af Adam Steensberg |
Som vi nævnte i kvartalsmeddelelsen fra Q1 2023, så har vi netop færdiggjort en 6 måneders interim analyse fra EASE-2 forlængelsesstudiet med glepaglutide til korttarmssyndrom, som bekræfter de gode resultater fra EASE-1, der blev præsenteret sidste år…
| |
24/5 14:13 af Munchi |
er data udlæsning af EASE 2 stadig sat til Q2 ?
| |
24/5 14:12 af Adam Steensberg |
Vi forventer data fra et 6 ugers MAD studie (hvor deltagerne får flere doser) i andet halvår 2023, hvor vi også forventer at igangsætte et 16 ugers MAD studie.
| |
24/5 14:12 af Adam Steensberg |
Vi var meget glade for de positive resultater fra SAD studiet (én enkelt dosis) med vores amylin analog ZP8396, som vi annoncerede i marts og viser flere detaljer fra til ADA i juni...
| |
24/5 14:11 af Munchi |
hvornår kan vi forvente 6 ugers data fra MAD trail på zp8396
| |
24/5 14:10 af Adam Steensberg |
I forbindelse med de netop annoncerede Fase 2 resultater i fedme/overvægt kommenterede Boehringer, at de forventer at færdiggøre Fase 2 studiet i NASH i slutningen af 2023, men formentlig får vi først resultaterne at se til næste år.
| |
24/5 14:10 af Adam Steensberg |
Det er Boehringer Ingelheim, der driver udviklingen af BI456906...
| |
24/5 14:09 af Munchi |
kan vi stadig forvente NASH fase II readout i år ?
| |
24/5 14:09 af Adam Steensberg |
Desuden har vi en pre-klinisk pipeline af lægemiddelkandidater til inflammatoriske sygdomme og vi forventer, at en eller flere af disse vil være Fase 1-klar i løbet af 2023.
| |
24/5 14:08 af Adam Steensberg |
Til type 1 diabetes indgik vi sidste år et samarbejde med Novo Nordisk omkring Zegalogue til behandling af svær hypoglykæmi i diabetespatienter. I løbet af 2023 forventer vi at indsende registreringsansøgningen til de europæiske lægemiddelmyndigheder. Vi har også et samarbejde med Beta Bionics, som vi forventer sætter gang i et Fase 3 forsøg med dasiglucagon i deres kunstige bugspytkirtel system iLet Duo, der automatisk doserer insulin og glukagon for at regulere patientens blodsukkerniveau…
| |
24/5 14:07 af Adam Steensberg |
Derudover har vi GLP-1/GLP-2 analogen dapiglutide hvor patientindrullering netop er startet i et Fase 2a studie. I andet halvår forventer vi desuden at starte et Fase 1 studie med vores GIP molekyle ZP6590…
| |
24/5 14:06 af Adam Steensberg |
Vi har en bred pipeline af tidlige og mellemfase lægemiddelkandidater inden for fedme. Vi har glukagon-GLP-1 receptor dobbeltagonisten BI456906 i Fase 2 i samarbejde med Boehringer Ingelheim. Vi har også amylin analogen ZP8396 i Fase 1...
| |
24/5 14:06 af Adam Steensberg |
Inden for sjældne sygdomme har vi vist positive Fase 3 data med begge vores lægemiddelkandidater, både dasiglucagon til behandling af børn med medfødt hyperinsulinisme, og glepaglutide, vores langtidsvirkende GLP-2 analog til behandling af korttarmssyndrom. Vi forventer at indsende registreringsansøgninger til FDA i løbet af 2023…
| |
24/5 14:05 af Adam Steensberg |
Ja, vi har haft en fantastisk fremgang i vores pipeline over det seneste års tid…
| |
24/5 14:05 af Helge Larsen/PI-redaktør |
Kan du give os et ganske kort overblik på jeres aktuelle pipeline?
| |
24/5 14:04 af Adam Steensberg |
Vi står nu et meget stærkt sted, både i forhold til gode resultater med flere af vores lægemiddelkandidater som har ”de-risket” casen og på grund af styrkelsen af vores kapitalberedskab.
| |
| ||
24/5 14:04 af Adam Steensberg |
Som det tredje skal det nævnes, at vi følger tidsplanen i forhold til at indsende registreringsansøgninger hos FDA for begge vores Fase 3 aktiver inden for sjældne sygdomme, nemlig dasiglucagon til medfødt hyperinsulinisme nu her i Q2 2023 og senere glepaglutide til korttarmssyndrom…
| |
24/5 14:03 af Adam Steensberg |
For det andet rejste vi 1,5 mia. kr. og forlængede vores cash runway til midten af 2026…
| |
24/5 14:03 af Adam Steensberg |
Og i maj meddelte vi positive data fra Fase 2 studiet med glukagon-GLP-1 receptor agonisten BI456906 i samarbejde med Boehringer Ingelheim… Detaljerede resultater fra begge bliver præsenteret på American Diabetes Association konferencen i slutningen af juni…
| |
24/5 14:02 af Adam Steensberg |
For det første de meget positive data fra lægemiddelkandidater i vores fedmeportefølje. I marts meddelte vi positive data fra Fase 1a studiet med vores langtidsvirkende amylin-analog…
| |
24/5 14:01 af Adam Steensberg |
De tre største hovedpunkter fra de første måneder af 2023 er…
| |
24/5 14:01 af Adam Steensberg |
I de første måneder af 2023 har vi fortsat det særdeles gode momentum fra 2022 efter lanceringen af vores nye strategi for lidt mere end et år siden med fokus på forskning, udvikling og strategiske samarbejder...
| |
24/5 14:00 af Helge Larsen/PI-redaktør |
Lad os starte denne Q&A med at få et kort rids af de de vigtige begivenheder
der er sket for selskabet samt de økonomiske hovedpunkter i Q1.
| |
24/5 14:00 af Helge Larsen/PI-redaktør |
God eftermiddag Adam Steensberg. Velkommen til. Vi er glade for, at have dig med
her til Q&A for at svare på spørgsmål fra investorerne på ProInvestor.com.
| |
24/5 14:00 af Adam Steensberg |
God eftermiddag. Adam her. Tak til alle for at deltage. Vi glæder os til at komme i gang :)
| |
24/5 13:59 af Helge Larsen/PI-redaktør |
Hej Adam. Er du online? :-)
| |
23/5 09:13 af Helge Larsen/PI-redaktør |
Denne Q&A starter onsdag d. 24. maj kl. 15. Der er lukket for yderligere spørgsmål.
|