Q&A Zealand Pharma 2024-05-24
Aktiesnakken
Genmab
Bavarian Nordic
NOVO
Zealand Pharma
TESLA
Amerikanske aktier
Gubra
BITCOIN
Shipping
EL-BILER
Smallcap og First North aktier
Biotek-snakken
Grønne Aktier
Laks
Pharma
Vestas
Ennogie
GN Store Nord
Hansa Biopharma
AMBU
ExpreS2ion
Krypto
Medico
Banker og Finans
Chemometec
Embla Medical
24/5 14:32 af Adam Steensberg |
Der er flere selskaber som kigger på activin receptorer type 2a og 2b som potentielt relevante targets i forhold til bedre vedligeholdelse af lean muskelmasse ved vægttab sammenlignet med GLP-1 alene, hvor studier indikerer, at op til ~30-40% af vægttabet gennemsnitligt skyldes tab af lean muskelmasse…
| |
24/5 14:32 af Adam Steensberg |
Ja, activin receptorer type 2a og 2b er de primære receptorer for myostatin, som er et protein der kan blokere for vores opbygning af muskelmasse. Tanken er, at hvis man blokerer de receptorer, så kan man hæmme myostatin og dermed beskytte muskulaturen…
| |
24/5 14:31 af HanneP |
Sixpeaks Bio har angiveligt en target-biologi, der hedder activin receptor type 2A og 2B som blokerer for tab af muskelmasse ved fedmebehandling. Hvad er dine kommentarer til det og er der en mekanisme i petrelintide som beskytter mod tab af muskelmasse?
| |
24/5 14:31 af Adam Steensberg |
I sidste ende er det den kliniske data på effekt, sikkerhed og tolerabilitet som er afgørende, men vi tror, at petrelintide har en bedre profil end cagrilintide, herunder længere halveringstid, bedre biotilgængelighed, stabilitet ved neutral pH, med mere.
| |
24/5 14:30 af Adam Steensberg |
Cagrilintide fra Novo Nordisk ligner så vidt vi kan se mest petrelintide i forhold til aktivering af relevante receptorer - og Novo så jo et gennemsnitligt vægttab på næsten 11% efter 26 uger med cagrilintide 4.5mg i et tidligere Fase 2 studie i personer med overvægt/fedme uden diabetes
…
| |
24/5 14:29 af Adam Steensberg |
Det bliver lidt teknisk her, men for at opnå den bedste effekt, så mener vi, at det er vigtigt at aktivere både amylin og calcitonin receptorerne, som begge er receptorer i samme receptorfamilie…
| |
24/5 14:29 af Adam Steensberg |
Lilly har italesat, at den amylin analog de har taget i Fase 2 (eloralintide) primært er rettet mod ”amylin” og ikke i særlig grad aktiverer calcitonin receptoren…
| |
24/5 14:28 af Adam Steensberg |
Som nævnt har vi endnu ikke meget information omkring amylin analogerne fra Lilly og AstraZeneca eller Gubra for den sags skyld…
| |
24/5 14:28 af B.Andersen |
Hvorledes adskiller petrelintide sig fra konkurrerede amylinmidler?
| |
24/5 14:28 af Adam Steensberg |
Lægemiddelkandidater som CagriSema og Amycretin ser vi ikke som konkurrenter til petrelintide. De er ikke alternativer til GLP-1-baseret behandling, men i vores øjne ”super-GLP-1s” til de personer med svær fedme som har behov for et endnu højere vægttab. Hvis man vil prøve noget andet end eksempelvis Wegovy og Zepbound, men ikke fordi man har behov for endnu højere vægttab, så mener jeg ikke, at CagriSema eller Amycretin er relevante alternativer.
| |
24/5 14:27 af Adam Steensberg |
Foreløbigt er det dog kun med cagrilintide, at vi har set klinisk data...
| |
24/5 14:27 af Adam Steensberg |
Derudover har Gubra en amylin analog hvor de første kliniske data forventes i slutningen af 2024…
| |
24/5 14:26 af Adam Steensberg |
Lilly har netop startet et Fase 2 studie med en amylin analog (eloralintide), AstraZeneca har denne uge på deres kapitalmarkedsdag sagt, at de forventer at starte et Fase 2 studie med en amylin analog (AZD6234) i andet halvår, og så nævnte Novo Nordisk på deres kapitalmarkedsdag i marts, at de også forventer at starte de første kliniske studier med én eller flere amylin analoger hvor fokus er monoterapi og ”weight maintenance”…
| |
24/5 14:25 af Adam Steensberg |
Så tror jeg flere har indset, at størstedelen trods alt har behov for et vægttab på ~15-20% der kan vedligeholdes over tid og at der i højere grad er et behov for alternativer til GLP-1-baseret behandling frem for behandling som kan levere +25% vægttab…
| |
24/5 14:25 af Adam Steensberg |
Og selvom mange der følger området stadigvæk bliver utrolig begejstrede når der med endnu en GLP-1/GIP dobbeltagonist rapporteres data som indikerer et vægttabspotentiale et par procent over Zepbound…
| |
24/5 14:24 af Adam Steensberg |
Længe har fokus inden for lægemiddeludvikling til fedmeområdet primært været mere og mere vægttab…
| |
24/5 14:24 af Adam Steensberg |
I løbet af de sidste 6 måneder har både Lilly, Novo Nordisk og AstraZeneca dog fulgt trop og enten startet eller talt om at starte studier med amylin analoger hvor fokus (formentlig) er monoterapi…
| |
24/5 14:23 af Adam Steensberg |
Sidste år var der mange som kiggede skævt, når vi som de eneste i industrien talte varmt om det store potentiale for amylin analoger som monoterapi. Formentlig fordi Novo Nordisk tidligere kun positionerede amylin i kombination med GLP-1…
| |
24/5 14:23 af Adam Steensberg |
Det er dog slet ikke så crowdet som markedet for GLP-1-baseret behandling, hvor vi mener, at fremtidens konkurrence kommer til at dreje sig om hvor gode de enkelte GLP-1-baserede behandlinger er til at adressere de mange følgesygdomme til fedme, eksempelvis MASH og Alzheimers…
| |
24/5 14:22 af Adam Steensberg |
I løbet af de seneste 9-12 måneder er der rigtigt nok kommet mere opmærksomhed omkring amylin som et potentielt særdeles relevant target til behandling af overvægt og fedme…
| |
24/5 14:22 af B.Andersen |
Umiddelbart forekommer det, at det myldrer frem med amylin-konkurrenter til jeres produkt. Kan vi få et et overblik over disse samt, hvor langt de er i udviklingen?
| |
24/5 14:21 af Adam Steensberg |
Med den rette partner tænker jeg på et Big Pharma selskab, der formulerer en strategi med fokus på at vinde i obesity i 2030’erne/2040’erne og ikke blot ønsker at købe en ”license to play” for langsomt at spille ”catch-up” med Novo Nordisk og Lilly.
| |
24/5 14:20 af Adam Steensberg |
Det er egentlig ikke så meget på grund af selve Fase 3 programmet, men snarere med alle de øvrige investeringer for øje, herunder kommerciel produktion og positionering med mere…
| |
24/5 14:20 af Adam Steensberg |
Vores plan er at indgå en aftale for petrelintide med den rette partner inden igangsættelse af Fase 3 studier…
| |
| ||
24/5 14:20 af Stroka |
Det er planen, at et eventuelt partnerskab på penetrelin skal indgås før afslutningen af fase 2. Er det realistisk såfremt 16 ugers data f.eks. kun lander på 7% vægtreduktion?
| |
24/5 14:19 af Adam Steensberg |
Det vægttab vi rapporterede sidste år med lave doser af petrelintide efter 6 uger var meget lovende og det er fint hvis det gennemsnitlige vægttab med petrelintide i 16 ugers studiet er højere end 7-9% men det er ikke nødvendigt.
| |
24/5 14:19 af Adam Steensberg |
Målet med petrelintide er ikke at være bedre end GLP-1-baserede lægemidler på vægttab og konkurrere med dual eller triple agonists, men derimod at repræsentere et alternativ til GLP-1-baseret behandling…
| |
24/5 14:18 af Adam Steensberg |
Hvis vi er på gennemsnitligt 7-9% vægttab efter 16 ugers behandling, så har vi en best-in-class amylin analog og er på den samme kurve som semaglutide, der viste 15-17% gennemsnitligt vægttab i Fase 3 studiet på 68 uger i personer med overvægt eller fedme uden type 2 diabetes (~7-8% gennemsnitligt vægttab efter 16 uger)…
| |
24/5 14:17 af Adam Steensberg |
Det er rigtigt. Vores target profil med petrelintide er at udgøre et reelt alternativ til GLP-1-baserede lægemidler som semaglutide ved at kunne levere samme vægttab men med en mere differentieret virkningsmekanisme og en bedre tolerabilitetsprofil...
| |
24/5 14:17 af Stroka |
Du har i forbindelse med regnskabsaflæggelsen fortalt, at du vil være tilfreds med et vægttab på 7-9% for petrelintid efter 16 uger. Er det ikke for lave procenter i forhold til til markedets forventninger om et konkurrencedygtigt amylinprodukt?
| |
24/5 14:17 af Adam Steensberg |
Mit bedste bud er, at ca. en tredjedel stopper pga. bivirkninger, men hvis der var et reelt alternativ med en anden virkningsmekanisme og færre samt mildere bivirkninger er jeg ikke i tvivl om, at flere på sigt ville prøve noget andet.
| |
24/5 14:16 af Adam Steensberg |
Novo nævnte på deres kapitalmarkedsdag i marts, at ca. 70% af de personer som er startet på GLP-1 behandling er stoppet igen inden for 12 måneder. Der er flere grunde, herunder bivirkninger og omkostninger…
| |
24/5 14:16 af Adam Steensberg |
Derudover kan amylin i kombination med GLP-1 give et endnu højere vægttab end GLP-1 alene, så det kunne også være til de personer som har behov for et endnu højere vægttab – der er mange muligheder, men vi ser det største potentiale som monoterapi…
| |
24/5 14:15 af Adam Steensberg |
Amylin analoger kan potentielt være til de patienter der ikke kan tolerere GLP-1 pga. bivirkninger, til de patienter som ikke responderer på GLP-1 og ganske enkelt til de patienter som kunne tænke sig at prøve noget andet, eventuelt som ”maintenance” behandling fordi patientoplevelsen forventeligt er bedre end ved GLP-1…
| |
24/5 14:14 af Adam Steensberg |
I tillæg tyder klinisk data med både petrelintide og andre amylin analoger på, at tolerabilitetsprofilen er bedre. Der er færre og mildere bivirkninger end ved GLP-1…
| |
24/5 14:14 af Adam Steensberg |
normalt er den følelse man har når man er syg...
| |
24/5 14:14 af Adam Steensberg |
Petrelintide er en amylin analog, der giver vægttab ved at stimulere en mæthedsfornemmelse hos patienten i modsætning til GLP-1 som giver vægttab ved at reducere appetitten. Amylin hjælper også med at gendanne patientens sensitivitet til leptin, som er det hormon der fortæller vores hjerne, at vi har fået de kalorier vi skal have og kan stoppe med at spise videre. Det er en anden oplevelse for patienten at føle sig mæt efter at have spist mindre portioner i stedet for at have nedsat appetit, som
| |
24/5 14:13 af Stroka |
Du har i Q&A d. 8/3 fortalt, at petrelintide mere retter sig mod patienter som vil prøve noget andet end
GLP1. Jeg formoder, at det alene pga af bivirkningerne ved GLP1? Har man aktuelle tal på hvor mange som løbende stopper med GLP1 af denne årsag.
| |
24/5 14:13 af Adam Steensberg |
Der kommer til at være gode insights som vi kan bruge til fremtidige studier med dapiglutide.
| |
24/5 14:12 af Adam Steensberg |
Formålet med DREAM var at få en bedre mekanistisk forståelse for dapiglutide og teste nogle hypoteser omkring GLP-2 farmakologi i tillæg til GLP-1 i personer med overvægt/fedme – dapiglutide er jo den eneste GLP-1/GLP-2 receptor dobbeltagonist i klinisk udvikling på tværs af selskabers pipeline og vi ser frem til at se mere data på markører for inflammation samt data fra tarmbiopsier på en videnskabelig konference...
| |
24/5 14:12 af Adam Steensberg |
Så i forhold til vægttabspotentialet med dapiglutide, så er det netop 13-ugers studiet, hvor vi forventer topline data i andet halvår, som er det relevante studie…
| |
24/5 14:11 af Adam Steensberg |
DREAM data ændrer ikke noget på vores forventede profil for dapiglutide og det er bestemt gode nyheder, at vi på baggrund af de observationer omkring tolerabilitet som vi har set har været i stand til at dosere 2-3 gange højere op til 13mg i 13-ugers studiet hvor vi også undersøger om vi kan komme endnu højere op i dosen end dette…
| |
24/5 14:11 af Adam Steensberg |
Faktisk er vægttabet dog nogenlunde på niveau med hvad man tidligere har set efter 12 uger med andre GLP-1-baserede lægemidler i lave doser (4-5% vægttab), som derimod ved højere eksponering viste markant mere vægttab…
| |
24/5 14:10 af Adam Steensberg |
På baggrund af det tidligere 4-ugers studie hvor vi også så op til 4,3% gennemsnitligt vægttab med dapiglutide i lave doser havde vi forventet, at vægttabet i DREAM måske ville være 1% eller 2% højere, men der kan være mange individuelle variationer i forhold til patienters respons i et mindre investigator-ledet studie som dette…
| |
24/5 14:10 af Adam Steensberg |
DREAM data med lave doser af dapiglutide 4 mg og 6 mg bekræfter, at vi med disse doser er i den lave ende af det ”terapeutiske vindue” for en GLP-1-
baseret behandling til overvægt/fedme…
| |
24/5 14:09 af Adam Steensberg |
Ja helt sikkert...
| |
24/5 14:09 af Helge Larsen/PI-redaktør |
Kan du i forbindelse med offentliggørelse af data fra DREAM studiet med dapiglutide torsdag aften knytte nogle uddybende kommentarer til disse. Bla. omkring at vægttabet umiddelbart først sker ved det den høje dosis" ?
| |
24/5 14:09 af Adam Steensberg |
Til sidst vil jeg lige nævne vores præ-kliniske pipeline af lægemiddelkandidater til inflammatoriske sygdomme hvor vi forventer, at én eller flere af disse vil starte Fase 1 studier i 2024.
| |
24/5 14:08 af Adam Steensberg |
FDA har som nævnt før også accepteret registreringsansøgningen for glepaglutide til korttarmssyndrom og sat en beslutningsdato 22. december…
| |
24/5 14:08 af Adam Steensberg |
På dasiglucagon har FDA accepteret vores genindsendelse af del 1 af registreringsansøgningen, som relaterer sig til 3 ugers brug, og sat en beslutningsdato 8. oktober… vi forventer at indsende flere detaljerede analyser fra eksisterende datasæt omkring kontinuerlig glukosemåling (eller CGM) i andet halvår, som skal supportere længerevarende brug af dasiglucagon…
|