Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
20/5 15:46
af Adam Steensberg
Vi har for nuværende ikke nogen planer om at lave aktietilbagekøb, da vi vurderer, at vores kapital bedst skaber langsigtet værdi ved at blive investeret i vores pipeline.
20/5 15:47
af AWIN
Zealand Pharma var oprindeligt koncentreret omkring diabetes. I dag synes jeg koncentrationen peger kun en vej, nemlig mod petrelentide og fedme. Egentlig savner jeg en stor opdatering på diabetes.
20/5 15:48
af Adam Steensberg
Det er rigtigt, at vi har haft flere lægemiddelkandidater rettet mod både type 1 og type 2 diabetes…
20/5 15:48
af Adam Steensberg
Zealand Pharmas første lægemiddelkandidat var den korttidsvirkende GLP-1 receptor agonist lixisenatide, som senere blev markedsført af Sanofi til type 2 diabetes, både som monoterapi og i kombination med det bedst sælgende insulinpræparat i historien, Lantus…
20/5 15:48
af Adam Steensberg
Vores strategi er at blive en ledende aktør inden for fedme og fedmerelaterede følgesygdomme…
20/5 15:48
af Adam Steensberg
Vi har ikke længere et fokus på type 1 diabetes…
20/5 15:49
af Adam Steensberg
Type 2 diabetes er selvfølgelig en vigtig følgesygdom til overvægt og fedme, men også et sygdomsområde hvor der i modsætning til andre fedmerelaterede følgesygdomme findes flere gode behandlingsformer…
20/5 15:49
af Adam Steensberg
Med petrelintide er vi netop nu i gang med et Fase 2 studie, ZUPREME-2, hvor vi undersøger vægttabspotentialet i personer med overvægt/fedme og type 2 diabetes.
20/5 15:50
af Helge Larsen/PI-redaktør
Sidste spørgsmål.
20/5 15:50
af SMADK
Du har været god til tidligt at fortælle om vigtigheden af fedmeområdet, som alle nu er enige om betydningen af. Er der stadig forhold på området, som du oplever, at den brede befolkning misforstår, eller ikke har fået øjnene op for endnu?
20/5 15:50
af Adam Steensberg
Det er et godt spørgsmål at runde af på...
20/5 15:51
af Adam Steensberg
I løbet af de sidste 6–9 måneder har jeg fornemmet, at nogle taler om en ”obesity hype” eller ligefrem en ”obesity fatigue” – altså en slags træthed over emnet fedme…
20/5 15:51
af Adam Steensberg
Men det giver ingen mening, når vi står over for en af de største sundhedsmæssige udfordringer globalt. Forventningen er, at omkring 50 % af verdens befolkning vil leve med overvægt eller fedme i midten af 2030’erne…
20/5 15:51
af Adam Steensberg
Vi er kun lige begyndt. I dag har vi blot to ugentlige GLP-1-baserede lægemidler på markedet, som kan levere det vægttab, mange patienter har behov for…
20/5 15:52
af Adam Steensberg
Selv i USA er det kun en lille procentdel af de patienter, der er berettigede til vægttabsmedicin, som rent faktisk får den...
20/5 15:52
af Adam Steensberg
Derudover er 'treatment persistence' med de nuværende behandlingsmuligheder lav – omkring 30 % stopper allerede inden for den første måned, og 60–70 % har afbrudt behandlingen inden for ét år…
20/5 15:53
af Adam Steensberg
Som i alle andre kroniske sygdomsområder er der behov for forskellige lægemiddelklasser og flere produkter inden for hver klasse, før vi kan tale om et mere modent marked – måske om 10–15 år.
20/5 15:55
af Helge Larsen/PI-redaktør
Tusinde tak Adam for mange gode, præcise og informative svar. Vi ser frem til den næste Q&A efter aflæggelse af regnskabet for Q2. :-)
20/5 15:56
af Adam Steensberg
Tak Helge. Og tak til alle for at følge med og for de gode spørgsmål :-) Yes det ser vi frem til! God eftermiddag/aften!
20/5 15:56
af Helge Larsen/PI-redaktør
Denne Q&A er hermed afsluttet.
Nyeste Først - Ældste Først   Side 3/3