Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
27/8 16:01
af Adam Steensberg
Tak for de gode spørgsmål :) Altid en fornøjelse.
27/8 16:00
af Helge Larsen/PI-redaktør
Tusinde tak Adam for mange gode, præcise og informative svar. Vi ser frem til den næste Q&A efter aflæggelse af regnskabet for Q3. :-)
27/8 16:00
af Adam Steensberg
Nu nærmer vi os hurtigt Fase 3 data med survodutide i obesity og Fase 2 data med petrelintide.
27/8 16:00
af Adam Steensberg
Men i dag, to år senere, står vi præcis dér, hvor vi gerne vil være. 2024 bød på fremragende data på tværs af fedmeprogrammerne og i første halvår 2025 har vi opnået alt det vi drømte om i et partnerskab for petrelintide – og mere til…
27/8 16:00
af Adam Steensberg
I december 2023 på vores Obesity R&D Event præsenterede vi en vision for Zealand Pharma som en nøglespiller inden for fedme i fremtiden. Dengang var der måske nogle, der tænkte, at det var lige ambitiøst nok…
27/8 15:59
af Adam Steensberg
Mit fokus er at skabe værdi på lang sigt ved at sikre, at vi eksekverer på vores strategi, leverer på vores pipeline og styrker organisationen…
27/8 15:59
af Adam Steensberg
Som CEO kan jeg dog ikke lade mig styre for meget af udsving i aktiekursen…
27/8 15:59
af Adam Steensberg
Ud over upfront betalingen og de potentielle milepælsbetalinger er det ganske usædvanligt, at et biotekselskab har en 50/50 profitdeling med et stort medicinalselskab, der sa mtidig alene står for alle anlægsinvesteringer (CAPEX)…
27/8 15:59
af Adam Steensberg
Det kan selvfølgelig føles frustrerende at se kursen falde kort efter, at vi har indgået en historisk partnerskabsaftale, som der formentlig ikke findes nogen sammenlignelige eksempler på i industrien…
27/8 15:58
af SMADK
Hvordan er det som CEO bare at følge med på sidelinjen af markedet, når aktiekursen falder så meget og længe, som den har gjort?
27/8 15:58
af Helge Larsen/PI-redaktør
Sidste spørgsmål kommer her:
27/8 15:57
af Adam Steensberg
Vores strategi er at udnytte GLP-2 aktiviteten i dapiglutide og tage lægemiddelkandidaten videre til et dedikeret Fase 2 forsøg for en fedme-relateret følgesygdom her i 2025. Vi forventer at kommunikere mere omkring denne specifikke komorbiditet senere i år.
27/8 15:57
af Adam Steensberg
Dapiglutide er en GLP-1/GLP-2 receptor dobbeltagonist, som i tillæg til fedme er udviklet til at adressere low-grade inflammation – en kronisk betændelsestilstand i kroppen forårsaget af fedme, som kan resultere i mange følgesygdomme…
27/8 15:56
af Helge Larsen/PI-redaktør
HanneVP: Hvilke fordele ser I ved dapiglutides GLP-1/GLP-2 dual-agonist mekanisme sammenlignet med eksisterende behandlinger?
27/8 15:55
af Adam Steensberg
Forskningen i biologien omkring amylin er stadigvæk relativt ung sammenlignet med GLP-1. Der er dog evidens for, at amylin også reducerer inflammation, men om det er specifikt til virkningsmekanismen eller en afledt effekt af vægttabet er for tidligt at sige.
27/8 15:55
af Adam Steensberg
GLP-2 receptorerne spiller en vigtig rolle i opretholdelsen af tarmens integritet og funktion, herunder ved at styrke tarmens barrierefunktion. Derfor er vores hypotese, at dapiglutide, der både aktiverer GLP-1 og GLP-2 receptorerne, har potentiale for yderligere antiinflammatoriske effekter end hvad GLP-1 alene kan tilbyde…
27/8 15:54
af Adam Steensberg
Overskydende fedtlagring kan føre til en nedsat integritet af tarmbarrieren, der dermed fører til systemisk inflammation. Et vægttab alene kan reducere inflammation i kroppen…
27/8 15:54
af Helge Larsen/PI-redaktør
HanneVP: Det har vist sig, at GLP-1-receptorer i den centrale del af hjernen spiller en afgørende rolle i at nedregulere perifer inflammation. Formoder at jeres GLP-1/GLP-2 receptor dobbeltagonisten dapiglutide også fungerer på denne måde. Har amylin (petrelintide) den sammen virkningsmekanisme?
27/8 15:54
af Adam Steensberg
Som en del af Fase 3 programmet med petrelintide monoterapi, forventer vi også at igangsætte et kardi ovaskulært udfaldsstudie.
27/8 15:53
af Adam Steensberg
Jeg tror, at petrelintide vil spille en særlig rolle i især det forbruger-drevne segment, hvor en bedre patientoplevelse i form af et effektivt vægttab med en bedre bivirkningsprofil vil være en tiltalende mulighed for størstedelen af patienter …
27/8 15:53
af Adam Steensberg
Og som nævnt før, vurderer jeg, at man kan tale om både et forbruger-drevet markedssegment og et specialist-drevet markedssegment…
27/8 15:53
af Adam Steensberg
Men det er noget andet og mere ”simpelt” hvis man kommer med et reelt alternativ…
27/8 15:52
af Adam Steensberg
Lancerer man om nogle år et GLP-1-baseret lægemiddel, er der et stort arbejde i at overbevise lægerne om, hvorfor de netop skal udskrive vores lægemiddel og ikke en af de andre veletablerede GLP-1-baserede lægemidler, som de allerede kender. Det vil man eksempelvis kunne gøre ved at fremvise gode data på ko morbiditeter, som eksempelvis er tanken med survodutide i MASH…
27/8 15:52
af Adam Steensberg
Vi skal huske, at petrelintide kommer til at tappe ind i en helt ny klasse i et kæmpestort marked, hvor der lige nu kun findes én lægemiddelklasse. Der er et stort uopfyldt behov for en alternativ virkningsmekanisme til GLP-1…
27/8 15:51
af Adam Steensberg
Men det er tydeligt, at amylin blandt det faglige miljø bliver et mere og mere ”hot topic”. Det fylder mere og mere, og senest på ADA konferencen i juni kunne dette klart mærkes. Så jeg tror, at som tiden går, og endnu mere data fra amylin-klassen viser sig, vil dette kun udvikle sig i den positive retning for os…
27/8 15:51
af Adam Steensberg
Vi vil sammen med Roche udvikle en nøje udtænkt go-to-market strategi. Det er for tidligt at dele detaljer nu…
27/8 15:50
af Adam Steensberg
Jeg vil ikke sætte tal på de markedsandele, jeg forventer at vi vil kunne tage, men jeg tror på, at vi sammen med Roche kan etablere petrelintide som det førende lægemiddel inden for amylin klassen…
27/8 15:50
af Adam Steensberg
Ja, jeg mener jo, at amylin-klassen på den lange bange faktisk har potentiale til at blive den største klasse til behandling af overvægt og fedme…
27/8 15:49
af Helge Larsen/PI-redaktør
HanneVP: Med amylin-baserede terapier som en potentiel næste store klasse af behandlinger, hvilke markedsandele forventer I at kunne tage, og hvordan planlægger I at uddanne læger og patienter om fordelene?
27/8 15:49
af Adam Steensberg
Jeg ser meget frem til at se og rapportere data fra ZUPREME-1 i første halvår af 2026.
27/8 15:49
af Adam Steensberg
For nu har jeg ikke set klinisk data med nogen amylin analog der ser bedre ud end det vi har rapporteret med petrelintide. Det er vigtigt at betragte datasæt i deres helhed. Altså effektivitet, tolerabilitet, samt sikkerhed. I forhold til både klinisk data og molekyle-specifikke egenskaber, så er jeg stadigvæk meget selvsikker, når jeg siger, at jeg tror petrelintide kan blive den førende amylin analog på markedet…
27/8 15:48
af Adam Steensberg
Der har i de sidste måneder været en del støj på baggrund af flere datasæt fra tidlige studier med andre amylin-analoger…
27/8 15:48
af Adam Steensberg
Petrelintide ligner cagrilintide meget med hensyn til receptorprofilen, men vores molekyle ser ud til at have flere vigtige fordele, bl.a. længere halveringstid, højere biotilgængelighed og fysisk-kemisk stabilitet ved neutral pH. Det fører til mange vigtige fordele. Blandt andet muliggør det, at vi kan dosere højere…
27/8 15:47
af Adam Steensberg
Ser man på cagrilintide (amylin) og semaglutide (GLP-1) armene hver for sig, står det meget klart, at cagrilintide har en markant bedre bivirkningsprofil sammenlignet med semaglutide, mens cagrilintide leverede et vægttab på næsten 12%…
27/8 15:47
af Adam Steensberg
Den gode nyhed er, at Novo Nordisk i juni præsenterede detaljerede resultater fra REDEFINE-1, et 68-ugers Fase 3 studie med CagriSema…
27/8 15:47
af Adam Steensberg
Og bivirkningsprofilen skal fortsætte med at se bedre ud end de GLP-1-baserede lægemidler…
27/8 15:46
af Adam Steensberg
I resultaterne for Fase 2 forsøgene vil vi gerne se et vægttab, der kan understøtte den ønskede vægttabsprofil i et længere klinisk studie, altså Fase 3…
27/8 15:46
af Adam Steensberg
Hvis petrelintide kan levere dette med en markant bedre bivirkningsprofil end de nuværende GLP-1-baserede lægemidler, så har petrelintide potentiale til at udgøre rygraden til medicinsk behan dling af overvægt og fedme i fremtiden…
27/8 15:45
af Adam Steensberg
Som nævnt tidligere ønsker ca. to tredjedele af personer med overvægt og fedme et vægttab på 10-20%...
27/8 15:45
af Adam Steensberg
Vi forventer at rapportere toplinje data fra ZUPREME-1, et stort Fase 2 studie i personer med overvægt/fedme, i første halvår af 2026. Derefter forventes toplinje data fra ZUPREME-2, et Fase 2 studie i personer med overvæ gt/fedme og type 2 diabetes…
27/8 15:44
af Helge Larsen/PI-redaktør
HanneVP: Petrelintide har vist lovende resultater i fase 1b-studier og er nu i fase 2b. Hvilke specifikke resultater forventer I fra ZUPREME-1 og ZUPREME-2 forsøgene, og hvordan vil disse data positionere petrelintide som en førende amylin-baseret terapi?
27/8 15:44
af Adam Steensberg
For at patienterne kan vedligeholde deres vægttab, og dermed opnå de langsigtede sundhedsgevinster, kræver det, at de fortsætter behandlingen. Det mener vi kun er realistisk, hvis patientoplevelsen med behandlingen er god.
27/8 15:44
af Adam Steensberg
Vores primære fokus er lige nu at udvikle petrelintide som en ugentlig injektion, da vi vurderer, at dette vil være den foretrukne løsning for størstedelen af patienterne. Samtidig undersøger vi i forskningen muligheden for alternative leveringsformer, men som jeg lige nævnte er det for os afgørende at bevare en attraktiv bivirkningsprofil…
27/8 15:43
af Stroka
Gør I jer nogen overvejelser om selv at producere orale lægemidler mod fedme?
27/8 15:42
af Adam Steensberg
Det er dog noget, som også kunne være interessant for os at undersøge med eksempelvis amylin. Men det er en kompliceret biologi.
27/8 15:41
af Adam Steensberg
En oral løsning kunne være interessant, hvis bivirkningsprofilen var bedre – men dér er markedet ikke endnu…
27/8 15:41
af Adam Steensberg
En tablet kan dog være relevant for et subsegment af patienter, eksempelvis dem med nålefobi. Men jeg tror ikke, at det bliver løsningen for hovedparten, i hvert fald ikke med de præparater, der aktuelt er under udvikling…
27/8 15:41
af Adam Steensberg
Det er en væsentlig ulempe, især hvis de orale præparater skal anvendes i en vedligeholdelsesfase. Jeg tror, at kun få patienter vil acceptere vedvarende mave-tarm-bivirkninger…
27/8 15:40
af Adam Steensberg
De gastrointestinale bivirkninger, især kvalme, opkast og forstoppelse, forekommer i meget høj grad. Og vigtigt: Som set i Lilly’s Fase 3 data med orforglipron, så er bivirkningerne vedvarende og ser ikke ud til at aftage over tid…
27/8 15:40
af Adam Steensberg
For nylig er der præsenteret flere data på orale vægttabsmidler, bl.a. Fase 3-resultater for Lilly’s orfoglipron og Fase 2-data med Viking Therapeutics’ orale version af VK2735 (GLP-1/GIP). Bivirkningsprofilen for disse orale præparater ser ikke ud til at være bedre end ved injektioner, faktisk snarere dårligere…
Nyeste Først- Ældste Først   Side 1/3